Vold

Slagsmål mellem hjemløse: 44-årig trampede mand i hovedet

To hjemløse kom op at toppes - det endte i brutal vold

En hjemløs mand skal i fængsel for overfald udenfor en varmestue. Genrefoto: Lars Pauli

En hjemløs mand skal i fængsel for overfald udenfor en varmestue. Genrefoto: Lars Pauli

AALBORG:To hjemløse mænd kom 29. juli op at skændes over narkotika og medicin. Det skete udenfor Aalborgs varmestue, hvorfra de to mænd perifert kendte hinanden.

Skænderiet endte med, at den ene mand fik en flænge i baghovedet og flere gange blev trampet i hovedet og på kroppen efter at være blevet slået omkuld af den anden mand.

Onsdag fik den tiltalte, en 44-årig mand der holder til i Aalborg, sin dom. Han blev fundet skyldig i grov vold og blev idømt seks måneders ubetinget fængsel.

Den 44-årige er i forvejen er kendt af politiet for lignende sager. Det fortæller anklager Bjørn Fogh fra Nordjyllands Politi.

Den 44-årige mente selv, at han handlede i overdreven nødværge efter at være blevet angrebet af offeret. Det afviste retten.

Manden er på fri fod, indtil han skal afsone sin dom.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst