Slut med hård frost og hvid jul - stormflod hvert år og langvarige varmebølger

Vejret bliver mere ekstremt i fremtiden, hvis klimaet stadigt bliver varmere, lyder det fra DMI

Aalborg 2015. Arkivfoto: Henrik Bo <i>Foto: Henrik Bo</i>

Aalborg 2015. Arkivfoto: Henrik Bo Foto: Henrik Bo

DANMARK:Varmebølger, der varer 41 dage.

Stormflod hvert eller hvert andet år.

Fem graders frost som det koldeste.

Landbrugsjord, der kan dyrkes 11 måneder om året.

Hvid jul bliver en saga blot.

Sådan lyder nogle af konklusionerne i DMI's klimaatlas, der netop er blevet opdateret med bud på, hvordan vejret bliver i slutningen af dette århundrede, hvis klimaet bliver stadigt varmere.

Det fortæller DMI i en pressemeddelelse tirsdag.

Et varmere klima giver mere ekstremt vejr, og klimaforandringerne er allerede begyndt.

- Derfor er det ikke tilstrækkeligt at reducere udledningerne for at begrænse klimaforandringerne. Vi står også over for en stor opgave, med at tilpasse samfundet til fremtidens klima, siger klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen.

Det gælder eksempelvis et stigende havniveau, der gør de voldsomme vandstandsstigninger - som i dag er sjældne - mere almindelige i fremtiden.

Slut med hvid jul

DMI's Klimaatlas fortæller om temperaturekstremer i fremtidens klima.

- Samlet set indikerer de nye tal, at den hvide jul hænger i en tynd tråd, og lange perioder med hård frost og et snedækket Danmark bliver en sjældenhed i fremtiden. I sommerhalvåret kan vi til gengæld forvente langt flere dage med varme- og hedebølge i Danmark. Årets varmeste dag bliver i gennemsnit ca. 33 grader i slutningen af århundredet, hvis udledningen af drivhusgasser fortsætter som hidtil.,’ forklarer Rasmus Anker Pedersen, der er konstitueret daglig leder af klimaforskningen hos DMI.

Når vi ikke får udbredt frost, kan jorden dyrkes i flere måneder af året.

- Fremtidens vækstsæson kan blive næsten tre måneder længere, end den er i nutidens klima og dermed i gennemsnit vare cirka 11 af årets 12 måneder. Til gengæld kan landbruget og haveejerne om sommeren blive udfordret af flere tørre perioder og regn, der i højere grad falder som kraftige byger, siger Rasmus Anker Pedersen.

Vejret i slutningen af dette århundrede

Stormfloder:

Det vi i dag kalder stormflod, som vi oplever hvert 20. år, bliver i fremtiden en hændelse der kan ske hvert eller hvert andet år.

Temperatur:

Maksimumtemperaturen følger nogenlunde middeltemperaturen. Temperaturen på årets varmeste dag vil stige til ca. 33 grader sammenlignet med 29,5 i dag.

Fremtidens klima vil desuden byde på flere og længere hede- og varmebølger. I øjeblikket har vi i gennemsnit 3 hedebølgedage per år, i fremtiden kan det blive 14 hedebølgedage.

Varmebølger kan blive meget almindelige om sommeren. Vi kan forvente 41 dage med varmebølge fremover, sammenlignet med kun 14 i dag.

De rigtigt kolde dage bliver sjældne. Den laveste temperatur i løbet af året bliver fremover kun 5 graders frost mod de 11 frostgrader, som vi oplever i dagens klima. Den forventede minimumstemperatur stiger altså med hele 6 grader. Samlet set bliver vedvarende hård frost ret usandsynlig.

Vi får langt færre døgn med frostvejr. I nutidens klima har vi typisk 80 døgn med frostvejr om året – i fremtidens bliver det kun omkring 30 dage per år. Der vil kun sjældent være frost i overgangssæsonerne - om foråret blot ca. 5 frostdøgn og om efteråret kun 2 frostdøgn.

Vækstsæson:

Fremtidens vækstsæsonen (perioden hvor man kan regne med at undgå udbredt frost, og dermed kan dyrke landbrug mv.) bliver næsten 3 måneder længere (+83 dage) og vil vare ca. 11 af årets måneder.

Vækstsæsonens længde defineres som antallet af døgn fra årets første 6 sammenhængende dage med daglige middeltemperaturer over 5 °C, til årets sidste 6 sammenhængende dage med daglige middeltemperaturer over 5 °C.

Sol og potentiel fordampning:

Der er en svag tendens til, at lidt mindre solindstråling når overfladen – især om vinteren. Vi ligger dog meget tæt på nutidens værdier, og ændringerne er ensartede henover landet.

I takt med opvarmningen stiger den potentielle fordampning fra overfladen – der forventes en forøgelse på ca. 5% i den potentielle fordampning. Det kan indikere en øget risiko for udtørring.

Vind:

Det variable vejr i Danmark gør det usikkert, hvad der sker med vindene fremover. Det bedste bud er, at der ikke kommer markante ændringer. Men mindre stigninger eller svækkelser af den gennemsnitlige vindstyrke kan ikke udelukkes.

Antallet af storme kan stige en smule ved vestvendte kyster (især Jylland), men det er igen forbundet med stor usikkerhed.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.