Elevernes mistrivsel og skolevægring er ude af kontrol i NPM-reformskolen. Faglige internationale målinger, TIMMS, PIRLS og PISA, peger kun i én retning: nedad. Evalueringsrapporter om faglighed og elevernes trivsel peger i samme triste retning.

Lederen af Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU), Claus Holm, fastslog før folketingsvalget: Folkeskolen er gået fra at være en vidensinstitution til en værdibaseret kampplads. Lærerens vidensautoritet er nedprioriteret til fordel for rollen som specialpædagogisk trivselsterapeut og socialpædagogisk inklusionsekspert. Tavsheden fra politikerne, især Socialdemokratiet, var larmende.

Kamp mod kundskaber og statsdirigeret fordummelse er sat i system i NPM-reformskolen, der bekæmper folkeskolelovens alsidige formål. Målstyring og værdipolitisk nonsens har sendt undervisning og faglig fordybelse i skammekrogen.

Trivselsspørgsmålet

Et af de store værdipolitiske slagord i den fordummende SRSF-reformskole er elevernes trivsel, der i NPM-praksis er ”erstattet” af anti-faglighed og mistrivsel. Mens de utroværdige skolepolitikere, inkompetente skrivebordsgeneraler i KL, kommunerne og undervisningsministeriet hævder, at de arbejder med at forbedre elevernes trivsel, vokser elevernes mistrivsel. Lærernes arbejdsmiljø er markant forringet.

Kommunernes udgifter til forældre, hvis børn ikke vil i skole, er på himmelflugt og har været det i flere år. Der udbetales årligt cirka 2,5 milliarder kroner i tabt arbejdsfortjeneste til forældre, hvis børn ikke vil i skole pga. mistrivsel og skolevægring.

Den politikerskabte mistrivsel og faglige elendighed går hånd i hånd i den syge SRSF-reformskole i skærende kontrast til de gyldne politiske løfter om både styrket faglighed og bedre trivsel.

Ifølge Sundhedsstyrelsen får 15 procent af alle børn og unge under 18 år (ca. 200.000) en psykiatrisk diagnose. Eksperter peger på, at der er behov for 4,5 mia. kroner om året til psykiatrien for at kunne håndtere den alarmerende mistrivsel blandt børn og unge.

En tragedie

Det Konservative Folkeparti gik til valg på et ”opgør med den forfejlede inklusion”. På grund af forfejlet inklusion skal skolerne i Aalborg Kommune nu selv dække et ”merforbrug” i millionklassen. Den kommunale ”løsning” er fokusklasser. Nogle elever mistrives i fokusklasserne og lider af skolevægring. Skolerne får sorteper og skal selv ”finde” 13 millioner kroner efter den kritiserede omlægning.

K-opgøret med den forfejlede inklusion i Aalborg Kommune er en tragedie, fordi Børn og Unge-forvaltningen reducerer de svageste elever til NPM-regneark. Den kommunale NPM-kassetænkning er total.

I 2025 blev der udbetalt 145 mio. kroner i tabt arbejdsfortjeneste til forældre, hvis børn ikke vil i skole pga. den mislykkede inklusion. Smid NPM-reformskolen på lossepladsen.

K-rådmanden Morten Thiessens forskønnende NPM-omskrivning af den forfejlede inklusion er, at der er sendt en ”innovationspresbold” til skolerne. 

Send ”innovationspresbolden” retur til den talblinde NPM-Børn og Unge-forvaltning. Lad den, ikke skolerne, finansiere ekstraudgifterne til fokusklasserne.