Coronavirus

Smittetal: Denne nordjyske kommune ligger i top - nu åbnes flere teststeder

Testkapaciteten øges i Nordjylland i næste uge

Nye testcentre åbnes i Nordjylland. Arkivfoto: Torben Hansen

Nye testcentre åbnes i Nordjylland. Arkivfoto: Torben Hansen

HJØRRING:Hjørring Kommune ligger i top blandt de 11 nordjyske kommuner, når det gælder coronasmitte, hvis man ser på de såkaldte incidenstal.

Det er antallet af nye smittede pr. 100.000 indbyggere de seneste syv dage.

Ifølge torsdagens opgørelse fra Statens Serum Institut/SSI har Hjørring Kommune et incidenstal på 659,5. Det konkrete antal smittede i Hjørring Kommune er 421 den seneste uge, ifølge de nye tal fra SSI.

Næsthøjeste incidenstal i Nordjylland har Frederikshavn Kommune: 647,6 - med 381 nye smittede.

Derefter følger Brønderslev Kommune med et incidenstal på 428,9 (155 nye smittede) og Jammerbugt Kommune med et incidenstal på 424,4 (162 nye smittede).

Aalborg Kommune har flest indbyggere i landsdelen. Der er konstateret 801 nye coronasmittede i kommunen - det højeste antal af smittede blandt de nordjyske kommuner, men på grund af kommunens høje indbyggertal er incidenstallet "kun" 362,7.

Testkapaciteten i Nordjyllands skrues op fra næste uge med endnu to lynteststeder i Hjørring Kommune.

Onsdag 15. december åbnes endnu et lynteststed i Hjørring, nemlig på Sct. Olai Plads 1. Åbningstiden er kl. 8-20 alle dage.

Og torsdag 16. december åbnes åbnes et lynteststed på Søndergade 42 i Løkken. Åbningstiden er kl. 9-19 mandag, tirsdag, torsdag og fredag.

Her kan du se, hvor der er teststeder i Nordjylland

Læs også:

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden