Retssager

Social- og sundhedsassistent stjal piller fra sygehus

Den 34-årige er blandt andet fundet skyldig i at have stjålet 100 piller fra sin tidligere arbejdsplads Aalborg Universitetshospital 

Anklager argumenterede for, at den 34-årige skulle fratages retten til at være social- og sundhedsmedhjælper. 
Anklager argumenterede for, at den 34-årige skulle fratages retten til at være social- og sundhedsmedhjælper.  Foto: Henrik Bo

AALBORG: En 34-årig kvinde blev fredag idømt 60 dages fængsel ved Retten i Aalborg. 

Det gjorde hun, da retten fandt hende skyldig i at have stjålet 100 piller fra Aalborg Universitetshospitals psykiatriske afdeling i februar 2022, hvor hun på det tidspunkt arbejdede. Hun blev dømt for både tyveriet og misbrug af sin stilling som social- og sundhedsassisten. 

Derudover blev hun også dømt for at have købt cirka 15 gram metamfetamin med henblik på at give det videre til en ven. Ligeledes er hun fundet skyldig i at opbevare en række lægemidler og euforiserende stoffer uagtsomt for sin ven. 

Anklager argumenterede derudover for, at hun skulle fratages retten til at arbejde som social- og sundhedsassistent. Det blev hun dog ikke, da den 34-årige ikke har et aktuelt misbrug, og at der dermed ikke er sandsynlighed for fremtidige stillingsmisbrug. 

Den 34-årige var ikke tilstede, da der blev afsagt dom, men hun nægtede sig før dommen skyldig i alt andet end at have købt en otte-ni gram metamfetamin. 

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden