Nordjylland

Sommertid: Øh, hvordan er det nu - frem eller tilbage?

Natten til søndag skifter vi fra vintertid til sommertid

Øh, frem eller tilbage? Skiftet mellem vinter- og sommertid kan være forvirrende. Arkivfoto

Øh, frem eller tilbage? Skiftet mellem vinter- og sommertid kan være forvirrende. Arkivfoto

DANMARK:Så skal vi til det igen - stille uret en time...frem? Eller et det en time tilbage? Aaargh!

Det er som med havemøbler - om sommeren stiller vi dem frem, hvis vi da har en have og havemøbler. Skiftet til sommertid sker natten til søndag, når klokken går fra at være 01.59 til at blive 03.00.

Men faktisk kan det snart være slut med at skifte fra vintertid til sommertid herhjemme, sådan rent tidsmæssigt. I tirsdags vedtog medlemmerne i Europa-Parlamentet nemlig et forslag om at afskaffe skiftet mellem sommer- og vintertid.

Vælg selv

Dermed må de enkelte EU-lande selv beslutte, om de vil justere på uret. EU-landene kan dermed vælge mellem at have enten sommer- eller vintertid hele året.

Falder valget på sommertid, skal urene stilles sidste gang den sidste søndag i marts 2021. Er det vintertid, bliver det den sidste søndag i oktober 2021.

Men hvad er egentlig meningen med at skifte fra vintertid til sommertid? Formålet er at få mest ud af dagslyset om aftenen.

Skulle spare strøm

Sommertiden blev afprøvet i Danmark første gang under Første Verdenskrig i 1916.

Anden gang var i perioden 1940 til 1948. Under krigene skulle ordningen også hjælpe med at spare på strømmen, skriver Ritzau, som blandt andet har oplysningerne fra opslagsværket Den Store Danske.

Er du helt forvirret nu? Så kan du enten sætte dig ned på havestolen og gruble - eller klamre dig til UTC/"Koordineret Universaltid". Den er helt fastlagt og bliver ikke sat en time frem eller tilbage, alt efter årstiden. Dansk vintertid er UTC+1 time, dansk sommertid er UTC+2 timer. I hvert fald lidt endnu.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.