Spil mere golf og øg værdien af din organisation

Danmark er som bekendt et velfungerende land med rigtig mange selvstændige virksomhedsejere, som ifølge Dansk Industri er godt oppe i årene. 

23.000 virksomhedsejere er i dag mere end 55 år, og 10.000 er mere end 65 år. Selvom mange af disse ejerledere vist tror, de er udødelige, er de på vej til at gå på deres velfortjente pension. De taler ikke om, når de dør, men snarere, hvis de dør.

Selv om en snarlig død ikke er nærtstående, er en af virksomhedsejernes fornemmeste opgave til stadighed at sikre, at deres organisation er salgsmoden, og det til en så god pris som muligt. Hvordan finder man som køber ud af, hvad en sådan privat virksomhed er værd? 

Der er meget traditionelle beregninger til at fastslå en udbudspris, men der er også mere utraditionelle metoder.

En spændende utraditionel metode til en værdiansættelse fik jeg for nogle år siden ude på golfbanen. Ja, - du læste rigtigt, golfbanen. Manden, der fortalte mig det, fortalte, at han og en makker altid spurgte til, om den virksomhedsejer, de talte med, spillede golf. 

Gjorde han det, lyste de begge op og stillede straks næste spørgsmål, som var, hvilket handicap i golf den pågældende havde. Havde lederen et meget lille handicap, var de villige til at give betydeligt mere for virksomheden, end hvis handicappet var højt.

Logikken bag hele denne tilgang var følgende: Det kræver umådeligt meget talent, tid og tålmodighed at få et lavt handicap i golf, hvilket må betyde, at ejeren, der har en organisation, der kan præstere, selv når denne har meget fravær, bør koste mange penge. 

Er handicappet derimod højt, har den pågældende ikke haft tid nok til golf. Det tolkes så som, at lederens organisation ikke kan drives, når han ikke er der. Eller det tror han, den ikke kan, og dermed har medarbejderne ikke ansvar til at træffe selvstændige beslutninger. 

Derfor var deres konklusion, at hvis organisationen kan skabe flotte resultater, når ejeren går ude på golfbanen, er den organisation mange penge værd.

Man er en rigtig god leder, når ens produktion stiger, når man ikke er der. Når man er der, forstyrrer man nemlig medarbejderne med anerkendelse, dialog og sparring, og når det pågår, er de jo ikke så produktive. 

Men så snart lederen går, arbejder de glade og motiveret videre med dagens opgaver. Der, hvor jeg var i lære som smed, var det omvendt; så snart lederen var ude af syne, holdt vi op med at arbejde og snakkede med hinanden.

Hvad er din organisation værd?