Statsminister er med til at skabe splid

Jeg er stærkt forundret over, at statsminister Mette Frederiksen (S) melder ud, at regeringen vil give fem faggrupper en lønforhøjelse på i gennemsnit 2500 kr. pr. måned, før trepartsforhandlingerne er påbegyndt.
Udmeldingen er respektløs af statsministeren og regeringen i forhold til de andre offentlige faggrupper og den danske model. Respektløst, fordi Socialdemokratiet og fagbevægelsen i over 100 år har kæmpet med næb og kløer for at bevare den danske model.
Udmeldingen er respektløs af statsministeren og regeringen i forhold til de andre offentlige faggrupper og den danske model
Jeg har tidligere i mange år forhandlet løn for mine tidligere kolleger i kommunerne og regionen.
Jeg har aldrig startet forhandlingerne i pressen, men udvekslet forslag med mine arbejdsgivermodparter kort inden forhandlingerne. Og så ellers forhandlet i et lukket rum, hvor kun relevante forhandlere var til stede.
Jeg synes, at statsministeren med sin udmelding er med til at skaber splid fagforeningerne imellem. Jeg er sikker på, at alle fagforeninger inden for det offentlige synes, at netop deres faggruppe fortjener en lønstigning.
Jeg håber dog, at fagforeningerne vil hjælpe hinanden og ikke bekrige hinanden. Det tror jeg så heller ikke kommer til at ske, da de alle er medlem af Fagforeningernes Hovedorganisation (FH).
Men jeg kan da allerede forstå på reaktionerne, at de fagforeninger, som ikke er nævnt, allerede har været ude at sige, at det må være en forglemmelse, at de ikke er med i en lønstigning. Og det vil sikkert også være således, at de faggrupper, som er nævnt, mener at lønstigningen er alt for lav. i har i Danmark noget så unikt som ”Den danske model”. En model, hvor arbejdsgivere og lønmodtagere organisationer i et godt forhandlingsklima får aftalt de rette løn- og arbejdsvilkår.
Jeg vil opfordre statsministeren, arbejdsgiverne og fagforeningerne til at gå i dialog i et lukket rum og får lavet nogle her-og-nu-beslutninger om, hvilke faggrupper der skal have en lønforhøjelse, med den sum penge, der nu er afsat.
Samtidig vil jeg opfordre til, at man får lavet aftaler om at afsætte en stor sum penge til næste overenskomstforhandlinger i det offentlige i 2024, hvor man får rettet op på skævheder for øvrige faggrupper inden for det offentlige, som ikke denne gang kan være omfattet.
Bevar og støt op om "Den danske model”.
Det er et unikt værktøj, som betyder en god økonomisk styring af den danske økonomi, den enkelte virksomheds økonomi, en god konkurrenceevne, samt at der også i fremtiden er råd til en meget kvalificerede velfærd og hvor lønnen står mål med den kvalitet de offentlige ansatte yder. De fem faggrupper statsministeren nævner er sosu-assistenter, sosu-hjælpere, sygeplejersker, pædagoger og ansatte i kriminalforsorgen.
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.