To dage efter chefredaktørs død: Steen blev også ramt af livsfarlig bakterie - lægerne fangede den ikke

Steen Lykke Larsen blev ramt af kødædende bakterier på sygehuset - to dage efter, at chefredaktør Søren Christensen døde af det samme. Men Sørens tragiske historie hjalp ikke Steen

Steen Lykke Larsen fra Nørresundby. Foto: Martin Damgård

Steen Lykke Larsen fra Nørresundby. Foto: Martin Damgård

Den dag Steen Lykke Larsen blev indlagt på Aalborg Universitetshospital, var det en landsdækkende historie, at Nordjyskes chefredaktør Søren Christensen var død dagen før af en infektion med kødædende bakterier. Steen Lykke Larsen "gik ind på sygehuset som en forholdsvis rask mand og kom ud som krøbling", som han formulerer det. Han blev indlagt på mave- tarmkirurgisk afdeling med galdesten. Et lille, dumt uheld ved madvognen søndag aften blev skæbnesvangert.

- Jeg blev påkørt af en patient, der kom med et dropstativ. Sådan et rustent ét med fire hjul. Jeg fik nogle rifter på anklen og foden. Det gjorde ondt, lige da det ramte mig, og det blødte lidt, men ellers var det ikke noget særligt, fortæller Steen Lykke Larsen.

To-tre timer senere begyndte problemerne. Steen Lykke Larsens fod hævede op, og det dunkede i den. Han fik noget smertestillende.

Steen Lykke Larsens søster var på besøg på afdelingen søndag 7. oktober 2020 om aftenen. Hun tog dette billede tre timer efter, at et dropstativ havde ramt Steens ankel.

Steen Lykke Larsens søster var på besøg på afdelingen søndag 7. oktober 2020 om aftenen. Hun tog dette billede tre timer efter, at et dropstativ havde ramt Steens ankel.

Næste morgen ved stuegang kiggede overlægen på foden. Han sagde, det var en forstuvning.

- Så fortalte jeg, at jeg både har spillet håndbold og fodbold. Jeg ved godt, hvad en forstuvning er. Og for resten havde jeg slet ikke været ude for noget, som kunne give en forstuvning. Men det reagerede han ikke rigtig på, siger Steen Lykke Larsen.

Foden var hævet kraftigt op, og smerterne var begyndt at brede sig. Steen blev sendt til røntgen, og på et tidspunkt kom overlægen og fortalte, at der ikke var slået noget af knoglen.

- Og så konstaterede han en gang til, at det bare er en forstuvning, fortæller Steen Lykke Larsen.

Flere læger havde chancen

Nordjyske har fået adgang til Steen Lykke Larsens journal. Den viser, at flere overlæger og læger tilså ham i de følgende dage. Flere af dem skrev om den hævede fod, rødmen op ad benet og stigende infektionstal, men ingen af dem tænkte tilsyneladende infektion. På nær én. Det skete på tredje dag.

- Hun mente, at der kunne være tale om en infektion. Min bror var på besøg, og han sagde til hende, at så måtte de jo gøre noget. Men hun ville jo ikke være den læge, der var klogere end de andre læger. Så hun var ikke meget for at stille diagnosen, sagde hun. I journalen skrev den pågældende læge blot: Har en hævelse på ydresiden af højre ankel, røntgen viser ingen skeletskader, dog rodnat (rødme, red) og varmt.

Dagen efter kiggede en anden overlæge på foden.

"Der er betydelig hævelse af den højre ankel og ovenliggende rødme." Men samtidig slår han fast, at røntgenbillederne viste, at der ikke var fraktur.

De store mængder smertestillende medicin, som Steen Lykke Larsen fik ordineret, var på det tidspunkt stort set uvirksomme mod de voldsomme smerter i foden og benet.

- Du skal hjem

Næste dag drog en afdelingslæge samme konklusion. Ingen mistanke om infektion. Og samtidig kom der en overraskende besked til Steen Lykke Larsen.

- Nu er det sådan, at vi skal bruge den seng, du ligger i. Du skal hjem i dag. Så vi udskriver dig. Og hvis ikke den hævelse har fortaget sig om en uge, må du kontakte egen læge, sagde afdelingslægen.

På det tidspunkt var Steens infektionstal langt over 400. Dagen før blev det målt til 443, og han havde ikke fået det bedre. Ifølge den præhospitale vejledning fra Region Nordjylland betegnes et infektionstal på 300 som "svært forhøjet" og findes ved "alvorlige bakterielle infektioner".

Steen Larsen fik en aggressiv bakterie ind i foden på sygehuset. Men lægerne overså infektionen - flere dage i træk. Og sendte ham hjem. Foto: Martin Damgård

Steen Larsen fik en aggressiv bakterie ind i foden på sygehuset. Men lægerne overså infektionen - flere dage i træk. Og sendte ham hjem. Foto: Martin Damgård

Steen kunne ikke gå ud fra sygehuset. Han måtte have en kørestol. Han fik en kammerat til at hjælpe. Kammeraten kørte ham hjem til Nørresundby, og han bar nærmest Steen op i lejligheden på tredje sal. Så lå han der fra torsdag til søndag og spiste den smertestillende medicin, han havde fået med. Han tissede i en spand. Et par dage efter kom hans bror på besøg.

- Han kiggede på mit ben, som nu var blevet blåt, og sagde, at han ville køre mig ud til sygehuset med det samme. Han ringede til vagtlægen, som bad os komme ind. Så fik min bror mig losset ned i bilen og af sted.

Årer som en lillefinger

Det blev endnu en dårlig oplevelse. I modtagelsen holdt lægen også fast i teorien om en forstuvning og var parat til at give ham noget mere smertestillende og sende ham hjem.

Så blev Steen Lykke Larsens bror vred. Han afviste, at køre Steen hjem.

- Prøv lige at se det ben der. De blodårer er jo lige så tykke som en lillefinger. Du bliver da nødt til at gøre noget, sagde han.

Lægen indvilgede i, at Steen blev kørt over til skadestuen for at få taget et røntgenbillede.

Efter at have ventet tre timer på skadestuen tog Steens bror fat i en sygeplejerske i receptionen. Han trak hende over til Steen, der lå på en bænk. Steen rystede voldsomt.

- Er din bror misbruger, ville sygeplejersken vide.

- Nej, han er da ej. Men han har kraftige smerter, og så har han feber, sagde Steens bror. Sygeplejersken målte temperaturen. Den var 40,5. Så skete der noget. Hun fik fat i en læge fra ortopædkirurgisk, og Steen blev kørt ind på en stue. Lægen kom med det samme. Steen følte, at lægen stirrede på det kraftigt hævede ben i nogle sekunder. Så sagde han:

- Du har en infektion. Du skal i narkose, inden jeg lukker det ben op, sagde han.

Ingen garantier

På det tidspunkt var Steen Lykke Larsen 54 år. Han havde en bøn til lægen.

- Du må love mig én ting. Du må ikke tage den nemme løsning og tage benet, vel? Jeg har en dreng på syv år, som jeg skal ud at spille fodbold med. Ellers bliver han godt nok træt af det.

Ortopædkirurgen lovede at gøre sit bedste. Han opererede hele natten. Steen vågnede dagen efter ved, at kirurgen stod og kiggede på ham.

- Jeg giver ingen garantier, men indtil nu har du dit ben. Men vi var nødt til at skære tre fjerdedele af din lægmuskel af, fortalte han.

Steen Lykke Larsen var igennem en række operationer, hvor der blev fjernet dødt væv i fod og ben. I dag har han kroniske smerter i foden. Han kan kun gå korte ture - med stok. Privatfoto.

Steen Lykke Larsen var igennem en række operationer, hvor der blev fjernet dødt væv i fod og ben. I dag har han kroniske smerter i foden. Han kan kun gå korte ture - med stok. Privatfoto.

Han fortalte også, at Steen havde fået en bakterie, som havde ædt hele hans underben.

- Og så sagde han, at hvis ikke min bror var kommet med mig, så havde jeg ikke været her i dag.

Men operationen blev bare begyndelsen på Steen Lykke Larsens strabadser. Han var indlagt i flere måneder og var igennem adskillige opfølgende operationer, hvor alt dødt væv skulle ryddes ud af fod og ben. Senere fik han sat en jernramme på foden, og leddene blev gjort stive. En operation i Århus, hvor en rygmuskel blev sat ned på hans læg, gik galt og endte med, at musklen måtte pilles af igen. Han har ingen lægmuskel i dag.

Kritik fra ekspert

Nordjyske har vist læge og ph.d. i kødædende bakterier Marco Bo Hansen, der er forskningsleder i virksomheden Sani Nudge, journalen i sagen. Han undrer sig over, at lægerne ikke reagerede på symptomerne fra begyndelsen.

- Der er smerter til trods for morfinbehandling. Han kan ikke gå på foden. Den er rød. Den er hævet. Han har stigende infektionstal. Alle alarmklokker er til stede for de her kødædende bakterier, siger Marco Bo Hansen.

Han er også overrasket over, at Steen Lykke Larsen sin tilstand taget i betragtning blev udskrevet 12. februar.

- Man må ikke udskrive ham med tårnhøje infektionstal og med en fod, han ikke kan gå på. Så bør han tilses af en ortopædkirurg, vurderer Marco Bo Hansen.

Marco Bo Hansen er læge og Ph.d. i nekrotiserende bløddelsinfektion - i daglig tale kødædende bakterier. Arkivfoto:Jens Astrup

Marco Bo Hansen er læge og Ph.d. i nekrotiserende bløddelsinfektion - i daglig tale kødædende bakterier. Arkivfoto:Jens Astrup

Han mener samtidig, at sagen spiller ind i den nuværende debat om, hvad Styrelsen for Patientsikkerhed skal gøre for at tackle problemet.

- Der skal laves nogle nationale retningslinjer, men jeg synes, at denne sag er et godt eksempel på, at det ikke er nok at have fokus på det visiterende led. Det er lige så meget inde på hospitalet, hvor der sker en forsinkelse, og hvor der er plads til forbedring, siger han.

Som et kuriosum hæfter han sig ved, at diagnosen nekrotiserende bløddelsinfektion ikke er nævnt i journalen, efter at sygdommen blev opdaget.

- Definitionen er, at man har en infektion i bløddelene herunder musklerne, der skaber vævsdød. Det ER en kødædende bakterie, der er tale om her, siger Marco Bo Hansen.

Efterhånden har Steen Lykke Larsen fået lidt af sin førlighed tilbage. Men han går med stok og kun ganske korte distancer. Bagefter har han store smerter. Og han har fået at vide, at det ikke bliver bedre, og at han skal regne med, at det nok bliver nødvendigt at amputere benet ved knæet om et par år. Han går på smertecenteret, fordi han ikke kan blive ved med at holde til de store mængder smertestillende medicin, men det er fortsat nødvendigt, for at han kan komme igennem dagen.

Ikke bitter

Han har arbejdet hårdt, siden han var 15 år og savner sit job som kok. Alligevel understreger han, at han ikke er bitter, men han synes, at det er nemt at sætte fingeren på problemet i sagen.

- Det handler om, at de ikke lytter til patienten. Det er der, det går galt. Der var sådan en arrogance - sådan en: det ved vi jo nok bedre end dig. Men det gjorde de faktisk ikke, siger Steen Lykke Larsen.

Sagen er under behandling i Patienterstatningen, som har konkluderet, at hospitalet på grund af manglende "erfaren specialist standard" har påført patienten en behandlingsskade. Mengrad og erstatning er ikke gjort op endnu.

Nedenfor følger Aalborg Universitetshospitals version af sagen. Overlæge Per Thorgaard fra Kvalitet og Sammenhæng erkender, at lægerne ikke var "tilstrækkeligt opmærksomme" på betændelsen i Steen Lykke Larsens ankel. At han blev sendt hjem levede ikke op til, hvad "den erfarne specialist ville have vurderet". Han afviser dog, at der ikke blev lyttet til patienten. Anklen blev undersøgt flere gange. Han slår også fast, at hospitalet "altid har fokus på infektioner".

Svar fra Aalborg UniversitetshospitalOverlæge Per Thorgaard svarer på mailspørgsmål om Steen Lykke Larsens sag

Nordjyske: Hvordan kan det ske, at en række læger, som tilså Steen Lykke Larsen i den uge, overså en alvorlig infektion?

Overlæge Per Thorgaard, Kvalitet & Sammenhæng, Aalborg Universitetshospital: - Patienten var indlagt med noget helt andet – med en opblussen i en kronisk betændelsestilstand i maven. Der var altså tale om, at der i forvejen var betændelse i kroppen på det tidspunkt, hvor patienten slår anklen under indlæggelsen.

Vores læger var ikke tilstrækkeligt opmærksomme på den nye betændelse, der opstod i foden i dagene efter den mindre ulykke med anklen (der var tale om et sår, der ikke krævede syning).

Når patienter har to betændelsestilstande, vil det altid være et skøn hvor meget bidrag, der kommer fra den ene og den anden betændelse og hvilken risiko, der er for udvikling af yderligere betændelse efter udskrivelse.

Nordjyske: Hvordan kan det være, at en patient med tårnhøje infektionstal og store smerter bliver sendt hjem fra sygehuset?

Per Thorgaard: - Lægerne skønnede, at det væsentligste bidrag til det forhøjede betændelsestal kom fra betændelsen i maven – en tilstand, som ud fra en klinisk vurdering forekom fredelig, og det viste den sig også at være. Dette skøn levede ikke op til, hvad den erfarne specialist ville have vurderet, og det beklager hospitalet. Ved udskrivelsen skulle vi have lagt mere vægt på bidraget fra betændelsen i anklen.

Nordjyske: Er lægerne gode nok til at lytte til patienterne? Steen Lykke Larsen blev ved med at sige, at han godt vidste, hvad en forstuvning er, og at han ikke havde været udsat for noget, som kunne give en forstuvning. Men ingen lyttede.

Per Thorgaard: - Lægerne lyttede bestemt til patientens klager fra anklen. Den blev undersøgt flere gange – herunder røntgenfotograferet. Der blev ved udskrivelsen givet instruktioner om, hvordan patienten skulle forholde sig ved forværring af infektionstegn, og patienten blev tilrådet kontrol efterfølgende ved egen læge blandt andet med fokus på infektion.

Nordjyske: Giver det stof til eftertanke, at Steen Lykke Larsens forløb kom lige i kølvandet på Søren Christensens død. Spørgsmålet om farlige infektioner var jo i den grad på dagsordenen i de dage?

Per Thorgaard: - Hospitalet har altid fokus på infektioner – hvad enten infektionstilstanden er indlæggelsesårsag, eller den er opstået som komplikation under indlæggelsen, som i Steen Lykke Larsens tilfælde. Hospitalets kvalitetsafdeling følger løbende med i hyppigheden af infektioner på hospitalet og et permanent råd (Hygiejnerådet) sikrer til stadighed fokus på hyppigheden af såvel de mere almindelige som de sjældne infektioner. Til sidstnævnte gruppe hører nekrotiserende bløddelsinfektioner. Vi har på hospitalet sikret, at der er skærpet opmærksomhed på denne sjældne infektionstype gennem en række yderligere tiltag, som vi tidligere har oplyst til Nordjyske. På hospitalet følger vi altid op med forbedringstiltag, hvis der ikke er handlet som en erfaren specialist ville have handlet i et konkret patientforløb.

Nordjyske: Hvordan sikrer i jer, at viden og læring i forhold til aggressive infektioner kommer ud på alle afdelinger på regionens sygehuse?

Per Thorgaard: - Vi har altid fokus på infektioner – hvad enten infektionstilstanden er indlæggelsesårsag, eller den er opstået som komplikation under indlæggelsen (som i Steen Lykke Larsens tilfælde). Vi har på hospitalet sikret, at der er skærpet opmærksomhed på denne sjældne infektionstype gennem en række yderligere tiltag, som vi tidligere har oplyst til Nordjyske.

På hospitalet følger vi altid op med forbedringstiltag, hvis der ikke er handlet som en erfaren specialist ville have handlet i et konkret patientforløb.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden