Leder

Stop med at udskamme de ledige akademikere - de har gjort præcis, hvad vi bad dem om

Det er et alt for stort ansvar at lægge over på individet, når der bliver skældt ud på ledige akademikere, skriver lederskribent

Redaktionschef Kathrine Lykkegaard Jeppesen. Foto: Henrik Bo

Redaktionschef Kathrine Lykkegaard Jeppesen. Foto: Henrik Bo

De ledige og studerende, der har stillet sig frem og været kritiske overfor regeringens reformudspil på dagpengeområdet for dimittenderne, har fået en hård medfart. Fra politikere og i kommentarspor på de sociale medier.

De bliver kaldt dovne, kræsne og forkælede - og det der er værre.

"Stop hyleriet og tag arbejdshandskerne på", lød det i en af kommentarerne på Nordjyskes facebookside.

Sidste år satte Nordjyske fokus på ledighed blandt unge, nyuddannede akademikere. Her beskrev vi blandt andet, hvordan forhenværende statsminister Anders Fogh Rasmussens globaliseringsstrategi fra midten af 00'erne fik tusindvis af unge ind på universiteterne. Danmark skulle konkurrere på viden frem for produktion - og der var store ambitioner om, at så mange som muligt skulle tage en videregående uddannelse - og gerne en lang en af slagsen. Den strategi er blevet ført videre af andre politikere efter Fogh. Med fremdriftsreformen blev de studerende skubbet gennem uddannelserne på rekordtid. Og nu står vi her. Med en for stor pukkel af især unge akademikere, som arbejdsmarkedet ikke står klar til at ansætte.

Dem, der er blevet færdige med akademiske uddannelser indenfor de seneste år, har gjort nøjagtig, hvad de har fået besked på, og nu bliver de udskammet for netop det. I hårde toner tillægges de endda ansvaret for den situation, de er havnet i. Men det er et alt for stort ansvar at lægge over på individet.

Det kunne være en idé at kigge på systemet omkring dimittenderne på dagpenge: Får de den rigtige hjælp til at finde jobs? Rustes man godt nok på uddannelserne til jobsøgningen efterfølgende? Og er virksomhederne klar til at melde sig på banen til at tage imod nyuddannet akademisk arbejdskraft? Allerede nu er man i gang med at regulere optaget på de videregående uddannelser, så forhåbentligt er problemet forbigående.

- Vi skal aflive den sejlivede myte, at det at gå på arbejde skal være lystbetonet, sagde statsminister Mette Frederiksen, da hun præsenterede reformudspillet "Danmark kan mere I’".

Og selvom det er meget at forlange, at det er sjovt på arbejdet hver eneste dag, så skal arbejdet forhåbentligt give mening. Give mening for den enkelte og for samfundet, for netop meningsfuldheden er det, vi mennesker i høj grad er styret og drevet af.

32-årige Emilie Aakerberg, som Nordjyske har talt med, dimitterede fra Aalborg Universitet tilbage i 2015, hvor hun læste biologi. Hun har forgæves søgt job indenfor sit felt. Det lykkedes hende dog at få et længerevarende job - i Bilka. I dag er hun ansat i Netto. Et job, som ligger langt fra de kvalifikationer, hun har med fra universitetet.

Giver det mening, at vi som samfund har investeret i fem års uddannelse til Emilie Aakerberg? Giver det mening for hende at have brugt så stor en del af sit liv på et fag, som hun nu ikke kan få arbejde indenfor? Og giver det mon Emilie Aakerberg mening i tilværelsen, når hun som biologi-uddannet skal sidde bag kassen?

Det er en trist og kortsigtet løsning at bruge akademikerne i jobs, hvor der hverken giver mening for den enkelte eller for samfundet. I stedet for at udskamme dimittenderne, så skal problemet løses kollektivt: Arbejdsgiverne skal tage ansvar - og uddannelserne skal sikre, at de ruster de studerende til arbejdsmarkedet efter uddannelsen.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Breaking
SSI: Stadig sundhedsrisiko ved mink
Luk