Stuehus udbrændt - var omspændt af flammer

Brandfolk fra Hurup, Thisted samt beredskabsstyrelsen deltog i slukningsarbejdet

Store flammer stod op fra huset. Foto: Bo Lehm

Store flammer stod op fra huset. Foto: Bo Lehm

SNESTED:Brandfolk fra stationen i Hurup og Thisted rykkede tirsdag sidst på eftermiddagen ud til en voldsom brand på en landejendom på Jestrupvej vest for Hørdum i Thy.

Det var manden i huset, der slog alarm klokken 16.46, og da brandfolkene fra Hurup nåede frem, var huset overtændt.

Derfor blev der kaldt efter forstærkning fra brandfolkene i Thisted samt fra Beredskabsstyrelsen Nordjylland.

Store flammer stod op fra huset. Videofotograf: Bo Lehm

Indsatsleder Henrik Gade Jespersen, fortæller branden var ret voldsom.

- Der var tre skorstene på huset, hvor der er fare for, at to af dem styrter sammen, derfor skulle vi passe på med at gå ind. Og var der en gasflaske i køkkenet. En vigtig opgave var dog, at forhindre branden i at breder sig fra stuehuset og til et udhus, sagde han.

Seks brandbiler og en stige vogn rykkede ud, og i alt 14 brandfolk kæmper mod flammerne.

Klokken 21.30 tirsdag aften var ilden endnu ikke slukket.

- Stuehuset er udbrændt, men der er en masse gløder, som vi skal have slukket. Brandfolkene fra Thisted er sendt hjem, men det bliver nok omkring midnat, gør vi bliver helt færdige, siger indsatsleder Henrik Gade Jespersen fra Nordjyllands Beredskab.

Midt- og Vestjyllands Politi har umiddelbart ingen forklaring på, hvor og hvordan branden i huset er opstået.

- Vi har ikke talt med manden i huset endnu, men det skal vi have gjort, og så vil vi onsdag overveje om der skal en brandtekniker ud og undersøge, hvad der er sket, siger vagtchef Jens Claumarch fra ved Midt- og Vestjyllands Politi.

Manden fra det brandramte hus kom selv ud i tide, men blev kørt til sygehuset for tjek for røgforgiftning. Konen i huset var på arbejde, da branden startede.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.