Sveder du? Så absurd varmt bliver det i Nordjylland fredag
Hedebølgen fortsætter i det nordjyske, ifølge DMI
Opdateret 26. juli 2019 kl. 14:33
NORDJYLLAND: Torsdagens højeste temperatur blev målt til 32,8 grader i Borris i Vestjylland. Men fredag kan blive endnu vildere med helt op til 33 graders varme om eftermiddagen i Aalborg, ifølge Danmarks Meteorlogiske Institut/DMI.
DMI kalder det en hedebølge og skriver i et varsel torsdag: "De varme dage startede onsdag med temperaturer over 28 grader og ventes at fortsætte til og med fredag , enkelte steder også lørdag..... hedebølge ventes primært i Syd-, Vest- og Midtjylland og i Nord- og Vestsjælland."
Og fredag bliver kanonvarm i blandt andet Aalborg, lyder vejrudsigten fra DMI. Ifølge den kan Aalborg forvente helt op til 33 grader fredag eftermiddag omkring kl. 16, lød prognosen torsdag. Fredag har DMI dog skruet en lille smule ned - nu ventes "kun" 32 grader i Aalborg fredag fra kl. 15 til kl. 18.
Det er faktisk noget køligere end i en række andre vesteuropæiske lande, hvor temperaturerne er nået op over 40 graders varme, blandt andet i Frankrig.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.