Tævet og voldtaget på kostskole: Det tog fem år at knække Kim
Han var kostskolens og pigernes rapkæftede bad boy. Straffen var hård
Kim Lykke er formentlig den elev, der har været anbragt på Gravenshoved Kostskole i længst tid: Næsten fem år.
NORDJYLLAND:Kim Lykke er formentlig dén, der har været længst tid på Gravenshoved Kostskole. De fleste elever var der højst i et år. Kim kom derned et par uger før sin 12 års fødselsdag i 1987 og slap først ud i 1992, da han var 17 år.
- Jeg har prøvet at regne på det og tror, jeg har været der i cirka 1300 dage i alt. 1300 dage med frygt og vold, og uden kærlighed, fortæller Kim Lykke.
Her er hvad næsten fem år på Gravenshoved Kostskole gjorde ved en oprørsk, flabet, rapkæftet dreng.
Kim Lykke er i dag 46 år og arbejder som chauffør. Foto: Kim Dahl Hansen
Hvem kommer først
Kim og hans storebror voksede op i en dysfunktionel familie, som man siger: Vold, druk og nul styring. Kærlighed, anerkendelse og respekt var der heller ikke meget af. De to drenge pjækkede fra skole og rendte rundt og lavede ballade. Drengestreger.
- Vi havde en konkurrence om, hvem af os, der først kom hjem i en politibil, fortæller Kim.
I samråd med drengenes mor og hendes nye mand blev drengene anbragt på hver sin institution, først storebror, så Kim.
Kim har ikke set meget til sin bror siden dengang.
- Han blev kørt ned og blev hjerneskadet, og jeg læste i avisen, at han blev Danmarks yngste vagabond. Knægten blev han kaldt. I dag sidder han på et plejehjem og vinker til sine fisk og hører Kim Larsen. Han ved godt, han har en lillebror, men han kan ikke kende mig, fortæller Kim.
Kim har stadig det gamle udklip om sin bror. Artiklen er fra Aalborg Stiftstidende 26. marts 1993.
Kim kom på Gravenshoved Kostskole. Her kunne de byde på al den styring og kontrol, der havde manglet hjemme hos Kims mor. Men efterhånden er mange tidligere elever nu stået frem og har fortalt, at der også var kæft, trit og retning, ydmygelser, tvangsfodring og hyppige, voldelige overgreb. Ikke mod alle eleverne, men mod mange. Ikke mindst Kim.
Han oplevede også dét, der var værre, og som tilsyneladende kun overgik ganske få elever. Måske elever, der ikke ville blive troet, hvis de sladrede? Det er der nogle af de andre tidligere elever, der mener.
31 tidligere elever klagede i oktober til Aalborg Kommune over fysisk og psykisk vold på Gravenshoved Kostskole. Klagen var vedlagt en række personlige beretninger om forfærdelige ophold på kostskolen. Efterfølgende er antallet af klagere flerdoblet, og sagen er overgivet til politiet. Desuden har Aalborg Kommune igangsat en advokatundersøgelse. Foto: Kim Dahl Hansen
Tidligere lærere på Gravenshoved: Det passer ikke
Nordjyske har forsøgt at få interviews med de tidligere ansatte på Gravenshoved Kostskole, som det er lykkedes at finde frem til. Kun to af dem ønskede at besvare spørgsmål.
Begge afviser kategorisk at have deltaget i fysisk og psykisk afstraffelse samt seksuelle overgreb på eleverne. De to tidligere lærere siger desuden, at de aldrig har været vidner til nogen form for overgreb mod eleverne på kostskolen.
Alvin Hammer, der var forstander på Gravenshoved Kostskole i en længere årrække frem til kostskolen lukkede i 1992, døde i 1997.
Gravenshoved Kostskole lå i Sønderjylland og var en såkaldt observationsskole for adfærdsvanskelige børn og unge. Den blev drevet af Aalborg Kommune og Nordjyllands Amt og havde primært nordjyske børn og unge som elever.
Gravenshoveds Bøllebob
Kan du huske sangen om Bølle Bob? Den kunne godt være skrevet om Kim Lykke.
"Han er grov, men han er sjov. Han er fræk og han kan ikke blive flov..."
Da klagen over Gravenshoved Kostskole blev afleveret, mødtes fire af de tidligere elever for første gang i 30 år. Fra venstre ses Kim Lykke, Kenneth Nielsen, Jan Larsen og René Vinding Christensen. Sidstnævnte er gruppens talsmand. Foto: Kim Dahl Hansen
Det er sådan andre gamle elever fra Gravenshoved husker ham. Og så husker de, at han var populær hos pigerne, og opnåede at være kæreste med mange af dem, selv om det var forbudt at være kærester på Gravenshoved.
Lærerne måtte derimod gerne være kærlige. Kærlighed var en del af pædagogikken på Gravenshoved.
René Vinding Christensen var elev på Gravenshoved i 1990-1991 og blev kun udsat for vold på sin allerførste dag, men han var vidne til mange overgreb mod andre elever og nærgående adfærd overfor pigerne.
Afsløringer i en skolestil
Efter at han kom hjem, skrev René en lang stil, hvor han forsøgte at gøre opmærksom på, hvad der foregik på kostskolen. Han skrev blandt andet:
"Hen på efteråret anklagede to piger XX for at være for nærgående, og det kan jeg kun være enig med dem i. Det er i orden, når han klapper én bagi for at få hende til at skynde sig, men når hånden bliver liggende i 10-15 sekunder er det lidt i overkanten... Det der gjorde udfaldet i XXs tilfælde var nok det, at han i nogle tilfælde begyndte at holde om dem på en sådan måde at hænderne i et kort øjeblik ramte deres bryster".
Stilen har han gemt, selv om ingen reagerede på hans afsløringer.
René Vinding Christensen var frivilligt anbragt på Gravenshoved i 1990-1991. Privatfoto
René havde også en kæreste på kostskolen, og han havde en stærk mistanke om, at én af lærerne ikke nøjedes med at være nærgående overfor hende. Der skete noget meget værre, når der ikke var vidner til stede, fornemmede René. Men kæresten betroede sig ikke til ham. I stedet forsøgte hun at begå selvmord. Det mislykkedes, men blev alligevel hendes vej væk fra Gravenshoved, via flere års indlæggelse i psykiatrien. Inde i hendes hoved lever mareridtet stadig.
Angst 30 år efter
Nordjyske har talt med Renés kostskole-kæreste. Hun er stadig så bange 30 år efter, at hun ikke tør stå frem. Hun er med i klagen over overgreb på Gravenshoved Kostskole, men magter ikke at nedskrive sine personlige oplevelser.
- Det startede, da jeg var 13 år. Det var hjemme hos XX, når han var alene hjemme. De første gange gjorde jeg modstand, men det fik jeg ikke noget ud af. Han truede mig med, at jeg ikke måtte komme hjem til min mor igen, fortæller hun anonymt.
Hun husker ikke, hvor mange gange, hun blev voldtaget af den pågældende lærer. Hun gik i skole i Christiansfeld og forsøgte at tale med en lærer, men hun kunne ikke få sig selv til at sige det højt. At hun blev voldtaget. Kun én betroede hun sig til: En veninde på Gravenshoved, Bettina Larsen.
Bettina fortæller:
- Jeg prøvede på at få hende med ned til forstanderen. Jeg troede i min naivitet, at det ville hjælpe. Men hun turde ikke. Jeg har tænkt rigtig meget på hende siden dengang. Puha, når jeg tænker på, hvad hun har været ude for.
- Jeg vidste også godt dengang, at det bare var et spørgsmål om tid, før det gik ud over mig.
Bettina Larsens ophold på Gravenshoved blev ikke så langvarigt. Privatfoto
Især én af de mandlige pædagoger var "kærlig" overfor Bettina.
Bettinas mor troede på hende
- Det kunne være en hånd under bordet. På låret eller i skridtet. I klasseværelset eller når vi sad omkring det runde bord. Eller når han kom for at sige godnat og lagde sig oven på én, så man kunne mærke hans erektion. Jeg var panisk bange for at han skulle gå videre end dét, husker Bettina.
Hun klagede til forstanderen, som affærdigede hende med, at det var noget, der foregik i hendes fantasi. Men heldigvis var hun frivilligt anbragt, og i modsætning til mange andres forældre, endte Bettinas mor med at tro på hende.
- Hun kunne jo se, at jeg gik længere og længere ned, og så fik hun mig væk derfra. De var ikke glade for det på Gravenshoved, men sådan blev det. Det var mit held. Min veninde var ikke lige så heldig. Hun var tvangsfjernet og tvunget til at være der. Også i weekenden, fordi hendes mor altid aflyste. Det var jo nok dem, der ikke havde kontakt med deres forældre, der havde det værst på Gravenshoved, mener Bettina.
Enkelte andre gamle elever har fortalt om gramserier på kostskolen, men Bettinas veninde/Renés kæreste er den eneste, der siger, at hun blev voldtaget. Udover Kim Lykke.
Kims beretning
I den beretning, Kim Lykke har sendt med klagen til Aalborg Kommune over Gravenshoved Kostskole, skriver han:
Han slæbte mig uden mine fødder kunne følge med. Ned af trappen til kælderen, hvor han havde kontor i starten. Jeg ramte døren og faldt, blev samlet op. På vej hen ad gangen til hans kontor kylede han mig ind i den kæmpestore kopimaskine, der stod i vejen. Døren ind til kontoret var låst, så den fik jeg også en tur ind i, ret voldsomt. Han får låst op, og på vej ind af døren løfter han mig op og kyler mig ned i en kontorstol med så meget kraft, at stolen gik i stykker... Jeg fik så voldsom en tur, at jeg havde rifter og skrammer over det hele, blodnæse og mine briller var blevet ødelagt. Endelig stoppede han volden og sagde "bliv der!", og så forlod han kontoret. Efter nok tre til fem timer kom han tilbage... Han tog mig med op i køkkenet. Der var stille i hele huset, så jeg gik ud fra, at klokken var mange og alle andre var gået i seng. Tror, jeg fik noget at spise, men kan ikke huske det. Men husker, at jeg tænkte, at så skulle jeg nok endelig over på min afdeling og i seng. Men han beder mig gå ned i kælderen igen, bliver fulgt helt ned for enden aller inderst hvor der var udklædningsrum. Så sagde han bare, ”sæt dig på knæ” og jeg turde selvfølgelig ikke andet. Så lynede han ned ..."
Kim Lykke, 46 år, Haverslev, var på Gravenshoved Kostskole i fem år som stor dreng. Foto: Kim Dahl Hansen
Kim kan ikke huske, om det var første gang, men det var i hvert fald ikke den sidste. Han fortæller, at han blev misbrugt af to af lærerne på Gravenshoved. Den ene voldtog ham oralt, den anden både oralt og analt. Så vidt han husker, var han 12 år første gang. Måske 13.
"Det var klamt og jeg græd om natten, og jeg hadede ham så meget for det. Han var behåret på hele kroppen som en gorilla, og lugtede altid af cigar".
- Jeg har ikke tilgivet min mor endnu
Kim fortalte sin mor, at han fik tæv på Gravenshoved, men hun troede ikke på ham, og det har han aldrig tilgivet hende.
- Mandagen efter jeg sagde det til min mor, stod jeg bundet til et træ nede i skoven, indtil det blev mørkt. Så kom XX. Han lynede bukserne ned, og så skete det igen. fortæller Kim.
Så var han færdig med at sladre til sin mor, og siden har de kun haft sporadisk kontakt. Da han langt om længe kom hjem fra Gravenshoved, nåede han kun at bo hos hende i 14 dag, før han stak af.
Så anbragte kommunen ham i en lille lejlighed sammen med en kammerat fra Gravenshoved. De fik hver 40 kr. om dagen at leve for, og blev så overladt til sig selv med besked om at gå i 10. klasse på Sofiendalskolen. Det gjorde de ikke. De gik i Jomfru Ane Gade og festede og begyndte at ryge hash.
Far som 18-årig
Kort tid efter blev Kim som 18-årig far for første gang. Barnets mor var en af hans kærester fra kostskolen, og de første år af barnets liv var Kim og barnets mor kærester fra tid til anden.
Imens blev hans hår længere, mens hans vægt skrumpede ind til 43 kilo. Og Kim kunne stadig ikke stave til ko. Men han skulle lave 2000 kr. om dagen for at vedligeholde sit hashmisbrug, og det gjorde han ved at stjæle i butikkerne.
- Jeg havde ikke nosser til villaindbrud, konstaterer Kim, der har to fængselsdomme bag sig.
Foto: Kim Dahl Hansen
Han talte aldrig med en levende sjæl om Gravenshoved, og havde sådan set heller ingen venner at snakke med. Men han blev far til yderligere tre børn med to forskellige kvinder.
Kim bekæmpede sit misbrug
Kim stilede sikkert mod afgrunden og endte på psykiatrisk afdeling, hvor han var indlagt i en uges tid. Så vidt han husker, var det dem, der sagde til ham, at han skulle søge om afvænning.
- Jeg gik ned på "Biksen", der sendte folk på afvænning, men de sagde nej. Det var for dyrt. Det sagde de også tirsdag, onsdag og torsdag, men da jeg stod der igen fredag morgen, syntes de, jeg havde bevist, at jeg ville det, og så røg jeg til Lolland, fortæller Kim.
Han har ikke røget hash siden. Det er 18 år siden nu, og da han ikke havde andet misbrug at slås med, vendte kampgejsten efterhånden tilbage. Sammen med en beslutning om, at hans børn skulle have en bedre barndom. Og det ville han selv give dem.
Kim vandt børnene
- Fædre taber altid i statsamtet, men hver gang jeg tabte sagen, åbnede jeg en ny, og efter tre og et halvt års kamp, fik jeg mine børn, og nu har de boet hos mig og min kæreste i 11 år.
Børnene havde det svært i skolen de første år.
- De kunne heller ikke stave til ko. Men med masser af kærlighed, løser det sig. Nu kommer de hjem med 10- og 12-taller, fortæller Kim.
- Det er det eneste, der er lykkedes for mig hele livet. Det eneste jeg er stolt af, tilføjer han.
Foto: Kim Dahl Hansen
Kim passer sit chaufførarbejde, og lever og ånder for sine børn og sin kæreste. De fleste andre er ligegyldige:
- Jeg har vænnet mig til, at jeg ikke snakker med andre mennesker. Jeg gider ikke andre mennesker. Jeg tænker alligevel kun på, hvornår de tager røven på mig. Jeg fortæller ikke det her for at få ynk. Det skal bare ud.
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.