De rumænske vacciner kommer: Tag testen og se, hvornår du nu kan blive vaccineret

Alle borgere forventes færdigvaccineret 29. august, lyder seneste melding fra Sundhedsstyrelsen - se hvad ændringer betyder for dig

I Nordjyskes test kan du se, hvornår du kan forvente at blive vaccineret. Illustration: Christian Made Hagelskjær

I Nordjyskes test kan du se, hvornår du kan forvente at blive vaccineret. Illustration: Christian Made Hagelskjær

Vaccinetesten her i artiklen er opdateret med de seneste ændringer 1. juli, som rykker slutdatoen for vaccinationsprogrammet to uger frem - og som også omfatter 12-15-årige.

NORDJYLLAND:Yderligere leverancer fra Moderna og 1,1 millioner Pfizer-vacciner fra Rumænien er årsagen til, at vaccinationskalenderen nu ændrer sig.

Onsdag 30. juni var 343.195 af 589.936 nordjyder vaccineret med den første vaccinedosis, svarende til 58 procent. Sundhedsstyrelsens seneste vurdering er, at alle, der ønsker det, er færdigvaccineret 29. august. Det gælder også den nye gruppe 11: 12-15-årige.

Her kan du se, hvornår det formentlig bliver din tur - og hvor mange nordjyder der står i kø sammen med dig - med forbehold for flere ændringer undervejs:

Vaccinationskalenderen ændrer sig, så vi opdaterer løbende testen her på siden.

Sådan er Nordjyskes vaccinekalender-test blevet til

Testen beregner, hvilken vaccinations-gruppe, du hører til, og fortæller, hvornår du kan forvente at blive vaccineret.

Den bygger på oplysninger fra Statens Serum Institut og Sundhedsstyrelsen.

Antallet af nordjyder i de enkelte grupper bygger på et skøn, hvor Nordjylland vurderes at udgøre cirka 10 procent af landstallene.

Oplysninger om forventet vaccination er baseret på sundhedsmyndighedernes vaccinationskalender, og der har allerede været flere justeringer, som rykker på de planlagte og forventede vaccinationstilbud.

Uanset hvornår du skal vaccineres mod covid-19, skal du vente på, at du får en invitation til tidsbestilling af vaccination i din e-Boks.

Eller som fysisk brev, hvis du er fritaget for digital post.

Du kan læse mere om den prioriterede rækkefølge på Sundhedsstyrelsens hjemmeside.

Frontpersonale eller øget risiko?

Blandt frontpersonale, beboere i plejeboliger, ældre med plejebehov, folk med særligt øget risiko og pårørende, har alle, der ønskede, nu fået begge vaccinationsstik.

Derfor vaccineres nu kun efter alder indtil de 12-15-årige er vaccineret som de sidste.

Du kan dog stadig få en tid til vaccination, selvom du ikke tog imod tilbuddet i første omgang.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.