Leder

Tid til studieliv - tid til at sætte grænsen?

Det ligger underforstået, at vi som samfund vil have noget for pengene, mener NORDJYSKEs lederskribent

Jens Peter Rodian Svarrer  Chefredaktør Nordjyske Medier  Foto Lars Pauli

Jens Peter Rodian Svarrer Chefredaktør Nordjyske Medier Foto Lars Pauli

Først og fremmest tillykke.

Tillykke til jer, I 7674 nok fortrinsvis unge mennesker, der har fået en studieplads i Nordjylland, og som i de kommende år skal dygtiggøre jer inden for forskellige fag - fra medicin over lærer til finansøkonom og maskinmester.

Det bliver spændende. Ny viden og nye indsigter venter. Nye mennesker og nye omgivelser. Potentielle kærester og bedste venner. Hygge-lige steder at mødes i byen og læsegrupper med tid til grublen og dybe snakke, kageklubber og måske en lørdag med vennerne med fodbold i fjernsynet flankeret af øl og en stribe odds-kuponer fyldt med forhåbninger på bordet.

Det bliver svært. At finde et nyt sted at bo. Et skrabet budget. Falde til. Konfronteret med alle de pligter, der følger med at bo ude, hvor mor og far ikke lige sørger for et fyldt køleskab, mad på bordet, rene underbukser og en bil ventende i indkørslen til fri afbenyttelse. Lære nyt via fag, der ved nærmere eftersyn ikke er helt så spændende, som de lød på papiret. Lære at studere. Lære at håndtere følelsen at være ene med en usikkerhed, om man er den eneste, eller om der er nogen af de andre, der heller ikke forstår det hele. Lære at 12-tallerne fra gymnasiet ikke automatisk følger med over på en voksenuddannelse.

Det er nu engang sådan, at det bedste ved gode råd er at give dem videre. Men alligevel. Et par enkelte input vil jeg tillade mig at smide, brug det eller lad være: Lad ikke selve studiet æde jer med hud og hår. Selvfølgelig skal I fordybe jer, men sørg for at have et liv ved siden af. Lad jer ikke opsluge af et fokus på eksamener og karakterer, for en god læge eller lærer er ikke kun en fagnørd, men netop et menneske med en faglig viden, der kan lytte og forstå andre - og et menneske bliver man bedst og helt ved at omgås andre i sjov og alvor, dyrke motion, se film og læse bredt, opleve byen og naturen og bruge begge dele. Lidt forenklet: Sæt tempoet ned, nyd livet som studerende med adgang til masser af indsigt, men også frihed.

Er det nødvendigt at sige de ting? Ja, det tror jeg. Desværre. Jeg er ikke altid lige imponeret over den måde, vi - de voksne, jeres forældre, politikerne, erhvervslivet, staten - forbereder jer til studielivet og dermed voksenlivet på.

Vi planlægger og investerer i jer, og med den økonomiske tilgang i både sprog og handling ligger der et underforstået: Vi vil have noget ud af jer. Vi vil have noget for pengene.

Vi begynder allerede i dagpleje og vuggestue med at kigge på bogstaver og tal. Det fortsætter naturligt nok i børnehaven under mere ordnede forhold, så I er klar til skolen, hvor det for alvor går løs. Her præsenteres I snart for karakterer og nationale test, hvor I måles og vejes og via tal og andre kategoriseringer har noget at arbejde med og forbedre. Vi vil undervejs have jer til at udfylde uddannelsesplaner, så vi ved, hvor I er på vej hen og kan rette til, hvis der skulle være flyvske ønsker om at blive professionel fodboldspiller eller gå i James Bonds fodspor.

Videre på ungdomsuddannelserne går det. Her har I - ikke mindst de unge kvinder - forstået, at I er jeres karakterer værd. For det er dem - tal - der afgør, hvad I så kan komme i gang med, når I for alvor skal til at læse. Jagten er gået ind.

Sideløbende fortæller politikere og erhvervsliv, hvor der bliver brug for hænder de næste år, samt hvor man uddanner sig til ledighed. Og måske er der hos forældrene et ønske om at få en læge eller en advokat i familien.

Er der noget at sige til, at omkring 40 procent af de unge kvinder i undersøgelser fortæller, at de har det svært med livet? Vi voksne forstår det ikke helt, skyder skylden på de sociale medier, og taler om ”udviklingen”, og at vi skal gøre noget ved det. Men reelt, nej. Vi er en del af problemet, for vi fortsætter ufortrødent med at vurdere jer unge som ressourcer, som vi koldt og kynisk skal have valuta for pengene for.

Vi pakker det tit ind i flosker som, at vi ”leger med bogstaver i vuggestuen, for det kan børn så godt li’”, og vi tester jer for jeres egen skyld, for det er rart at vide, hvor man står rent fagligt. Men nej. De pæne ord og ædle hensigter handler ikke om jer som personer. De handler om afkast. Vi har fået tillagt os en omgang med mennesker ud fra et nyttebegreb. Det skal gå hurtigt og være effektivt. Det skal kunne måles i kroner og øre. Og nok taler vi meget om selvudvikling og lykke, men vi giver ikke for alvor plads til det, der udvikler mennesker med karakter: Tid til fordybelse, kigge ind og kigge ud, mod til at stå stille, gå omveje og mod strømmen. Mærke efter, hvad der egentlig giver mening i tilværelsen, og hvad man derfor gerne vil bruge sin sparsomme tid på. Lære at det ikke er lykken, vi skal jagte, men derimod kriserne og nedturene, der skal kunne håndteres.

Så kære unge mennesker, I bliver nødt til selv at sætte grænsen og sige fra. En studiestart kan være en ganske glimrende lejlighed til at se på mening og formål med livet og sætte en retning for, hvad man vil - som et helt menneske. God søndag

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.