30.6. er det slut for mig og min familie for, hvad vi synes er vores eget lille eventyr. Vores familie består af min kone Mette, Frida (13), Nanna (10) og Luna (5) - de fire flyttede tilbage til DK i slutningen af april i år.

I SOMMEREN 2021 fik vi muligheden for at blive udsendt til Indien, hvor jeg skulle arbejde for Novo Nordisk - hvilket betød, at hele familien skulle flytte til Indien.

Mange snakke, overvejelser og formularer senere ankom en 40-fods container til Storvorde hvori vores hjem skulle pakkes ned.

Vi anede ikke, hvad der ventede os - men vi var fristet af at prøve at gøre noget andet.

Var dette faktisk en mulighed for at træde en lille smule ud af hamsterhjulet ved at gøre det? Ja, det var det, men det vender jeg tilbage til.

JEG HUSKER stadig billedet af os fem i familien, der stod i lufthavnen i Bangalore med vores 10 kufferter og ikke anede, hvad der ventede os.

Det var hårdt i starten. Alt var nyt. Bare det at finde noget i supermarkedet , om vi alle fem kunne spise var en udfordring - så alle i familien var på overarbejde.

DE FØRSTE tre måneder var meget hårde - også meget hårdere, end vi havde forestillet os. Faktisk så hårde, at Mette og jeg overvejede seriøst, om vi skulle pakke kufferterne igen.

Men derefter begyndte det stille og roligt at blive bedre.

Da vores mindste datter Luna på dengang fire år skulle på første legeaftale med en lokal pige, sagde Mette til hende: Hvis du gerne vil hjem, kan du bare sige ”Call mom” - hvortil Luna svarer, kan jeg ikke bare sige: ”I want to go home?” - der begyndte det at gå op for os, at vi var ved at være faldet til og hvilken udvikling vores børn gennemgik.

VI BEGYNDTE at finde de positive sider ved at være der - bl.a. var vi jo tæt på mange fede steder i Asien - så vi fik rejst rigtig meget i de to år.

Desuden kunne en hel lørdag eller søndag fint gå med at være ved poolen, spise frokost ved poolkanten og i øvrigt være sammen som familie.

OG DETTE var uden tvivl det største aktiv - vi havde ikke travlt i to år.

For det første er forholdet til tid meget mere afslappet i Indien - men vi havde slet ikke det samme program og samme forpligtelser i hverdagen som vi havde i Danmark hvor vi ofte følte vi knap nok kunne følge med.

JEG ER som sagt ansat i Novo Nordisk, hvor en af vores ledelsesprincipper er: ”Time is the ultimate currency”. Jeg synes, at dette dækker vores læring i de to år meget godt.

Er det nødvendigt at rejse ud af Danmark for at skabe et liv hvor der er tid nok til det vi gerne vil? For os var svaret nok desværre: ”Ja”.

VI STÅR derfor lige nu tilbage med frygten for at hoppe ind i hamsterhjulet igen. Skærmtid til børnene - fordi hverken de eller os kan overskue andet.

Hverdage, hvor vi nærmest ikke ser hinanden eller har tid til at spise sammen. Tre børn til forskellige fritidsaktiviteter, møde i forældrerådet, osv. Kigger på hinanden om aftenen uden det overskud, vi gerne vil have.

Weekender, hvor vi ikke når at være sammen fordi der er fodboldkamp to steder, klassearrangement på skolen, fødselsdage, voksenfest om aftenen, osv.

MIN KONE og jeg har diskuteret rigtig meget, hvordan vi implementerer noget af dette i vores fremtidige hverdag i Danmark. Noget af det er at lære at sige nej - men vi må også konstatere, at sådan som samfundet og hverdagen er skruet sammen i Danmark vil vi få svært ved at komme i nærheden af det ”liv” vi havde i de to år hvor vi følte vi ikke havde travlt.

DER ER en forventning til, at vi begge arbejder fuld tid - både fra os selv og samfundet. Vi vil også gerne køre i den nyest bil og på de bedste ferier. Eller vil vi?

Jeg tror, at vores prioritering fremadrettet vil være at det vil vi nok ikke - hvis konsekvensen er at vi ikke har tid sammen som familie.

FØR DU år opfattelsen af, at vi er ved at skyde det danske samfund ned, vil jeg gerne sige, at vi omvendt også har set nogle sider af et meget anderledes samfund i Indien.

Vi har set masser af ting og eksempler, hvor vi har mindet hinanden om, hvor godt vi har det i DK.

Vi behøver ikke at bekymre os om basale ting såsom mad, sundhed og uddannelse.

SKULLE VI vælge, ville vi stadig foretrække at bo i DK. Men det interessante er at reflektere over hvordan vi optimerer vores hverdag i DK - jeg håber, at dette korte skriv har inspireret andre til refleksion.

Personligt tror vi, at det handler om at turde træffe de valg, der er rigtige for vores familie - også selvom det i andres øjne ikke er ”rigtigt”.

Det vil vi forsøge.

Tiden vil vise, om det lykkes.

Hilsen, famillien Møller Bobach.

Jacob Møller Bobach er Vice President, Data Management & Centralised Data Review, Global Business Services (GBS) hos Novo Nordisk. E-mailadresse: jbmb@novonordisk.com. - Næste mandag langer han stafetten videre til Anne Jende, der omtaler sig selv som "livslærling på livstid, mor til tre, gift og funktion som HR-projektleder".