Bilist ramte autoværn og blev anholdt for spirituskørsel
Tilkørslen er farbar igen
Opdateret kl. 16:24
Opdatering 07.37: Varslingen om uheldet er ophævet, og tilkørslen er nu farbar igen.
En bilist blev tidligt lørdag morgen anholdt for spirituskørsel efter at være stødt ind i autoværnet ved tilkørsel 19 Vodskov til E45 Frederikshavnmotorvejen.
Det fortæller vagtchef ved Nordjyllands Politi Christan Tilsted, klokken 9 lørdag morgen.
Han kan oplyse, at der var tale om et solouheld uden andre biler involveret.
Vagtchef Michael Mow kan lørdag eftermiddag fortælle, at føreren af bilen, en 18-årig mand fra Aalborg-området - ikke kom til skade i ulykken. Der var ikke andre med i bilen, fortæller vagtchefen.
Tilkørslen var i forbindelse med uheldet spærret fra cirka klokken 06.15 - 07.30 , og ifølge Vejdirektoratets trafikkort var både politi og redning var på stedet.
Klokken halv otte blev varslingen om uheldet ophævet, og tilkørslen er derfor farbar igen.
Politiet modtog anmeldelsen om uheldet klokken 06.11.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.