300.000 kroner beslaglagt - to mænd fra Aalborg er sigtet for at dele filer ulovligt

I alt blev seks mænd anholdt efter flere ransagninger i Jylland

To mænd fra Aalborg sigtet for ulovlig fildeling

To mænd fra Aalborg sigtet for ulovlig fildeling

AALBORG:En 33-årig og 34-årig mand fra Aalborg er onsdag blevet anholdt og sigtet for ophavsretskrænkelser af særlig grov karakter.

Der skete, efter Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK) gennemførte en aktion, hvor flere adresser i Jylland blev ransaget. Det skriver Anklagemyndigheden i en pressemeddelelse.

Efterforskningen blev igangsat på baggrund af en række anmeldelser om flere fildelingstjenester, som delte beskyttede værker med ophavsret uden samtykke fra rettighedshaverne. Det drejede sig blandt andet om tv-serier, musik, e-bøger og spil.

Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK)

SØIK varetager for det første behandlingen af sager om særlig økonomisk kriminalitet. Det vil navnlig sige sager, hvor der formodes at være begået en økonomisk forbrydelse​

- af et betydeligt omfang,

- som led i organiseret kriminalitet,

- ved anvendelse af særegne forretningsmetoder eller

- som på anden måde er af særlig kvalificeret karakter.

SØIK varetager desuden behandlingen af internationale straffesager og bliver inddraget i lovforberedende og internationalt arbejde.

Kilde: Anklagemyndigheden.dk

Foruden de to mænd fra Aalborg, er fire andre mænd fra henholdsvis Hedensted, Tjele, Vojens og Silkeborg også sigtede.

De sigtedes hjem blev i forbindelse med anholdelserne ransaget for at sikre beviser i sagen. Her blev der beslaglagt computere, telefoner og andet it-udstyr samt 300.000 kroner, som formodes at være penge tjent på ulovligt salg af bestemte servere, der gør det muligt at uploade og downloade digitale filer hurtigt og forholdsvist anonymt.

- Det er meget tilfredsstillende, at vi på baggrund af en grundig efterforskning kan stille de seks anholdte, som vi mener er de ansvarlige bagmænd eller centralt placerede staff medlemmer, til regnskab for deres ulovlige drift af fildelingstjenesterne, fortæller Michael Lichtenstein, som er fungerende politiinspektør hos SØIK.

De sigtede vil efter endt afhøring alle blive løsladt igen.

Det beslaglagte materiale skal nu gennemgås, og politikommissæren påpeger, at det ikke kan udelukkes, at også brugerne kan blive straffet for at benytte sig af de ulovlige fildelingstjenester.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden