Coronavirus

To nordjyske skoler sender elever hjem efter coronatilfælde

Både en skole i Hjørring og Vestbjerg sender elever hjem, da en enkelt elev på hver skole er blevet testet positiv med corona

To nordjyske skoler sender elever hjem. Arkivfoto.

To nordjyske skoler sender elever hjem. Arkivfoto.

NORDJYALLND:Coronavirussen rammer stadig de danske skoler. En elev på Bagterpskolen i Hjørring er testet positiv for corona.

Det drejer sig om en 5. klasseselev, der i weekenden er blevet testet positiv.

Elevens klasse skal ikke møde i skole mandag, men vil blive undervist hjemmefra. Det oplyser Mads Albertsen, der er skoledistriktsleder for Hjørring Sydøstskole, hvor Bagterpskolen hører under.

- Vi anbefaler forældrene om at teste deres børn. Forhåbentlig kan de være tilbage på skolen sidst på ugen, hvis alle bliver testet negative, siger Mads Albertsen.

Vestbjerg Skole sender også elever hjem

Det er ikke kun på skolen i Hjørring, at elever bliver sendt hjem. 47 elever og 5 medarbejdere er blevet sendt hjem fra Vestbjerg Skole, da en elev i 8. klasse er testet positiv for corona.

Eleverne fra årgangen vil blive undervist hjemmefra, indtil de kan fremvise en negativ coronatest.

Aalborg Kommune oplyser i en pressemeddelelse, at den smittede eleven har været hjemme siden mandag.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.