Leder

Topfodbold er endt som kapitalisme i grimmeste form

At score kassen på at sælge tv-rettigheder til Kina synes vigtigere end fans

Liverpool og Real Madrid vil gerne slippe for at møde modstandere fra lavere rangerende ligaer. Foto: Scanpix

Liverpool og Real Madrid vil gerne slippe for at møde modstandere fra lavere rangerende ligaer. Foto: Scanpix

Grådighed i reneste form.

For man skal virkelig lede længe - og formentlig forgæves - efter noget så pengegrisk som søndagens nyhed om, at 12 af de europæiske topklubber vil starte deres egen liga. Det vil de af én eneste årsag: De vil have kagen for dem selv. Hele kagen - det skal være en lukket turnering for kun de få, og nye kommer der ikke til.

At nogen dansk klub skulle kunne komme med i det selskab, er udelukket, og bliver det til virkelighed, vil AaB aldrig igen komme til at møde Manchester United i Champions League.

Der er ikke noget i vejen med at ville tjene penge. Heller ikke med kapitalisme - historien har vist, at der ikke er noget troværdigt alternativ. Men kapitalisme fungerer kun, når der også tages hensyn til andet end ren bundlinje og ekstrem profitmaksimering.

Men ejerne af de 12 fodboldklubber har ikke tænkt sig at tage hensyn til andet end overskuddet. Klubejerne synes aldeles ligeglade med fans, lokalsamfund og historien.

Det er åbenlyst vigtigere at pleje markedet, end det er at være noget for de lokalsamfund, der har gjort klubberne til det de er i dag.

Ingen fodboldklub er startet for at sælge tv-rettigheder til Kina.

Legandariske Liverpool FC blev stiftet tilbage i 1882, har spillet i rødt og på Anfield Road lige siden. Det er supporterne på The Kop, der har gjort Anfield til et af fodboldens mest mytiske steder - at høre dem synge "You'll Never Walk Alone" er stadig en gåsehudsfremkaldende oplevelse - og i snart 130 sæsoner har de stået der uanset vejr, uanset hvordan holdet har præsteret. Liverpool var en storklub før det blev en topklub.

Klubbens ejer - amerikanske John W. Henry - har aldrig stået på The Kop i regnvejr, og muligvis derfor virker han kun optaget af, at få mest muligt ud af sit brand. At det så indebærer at sælge ud af klubbens dna og virkelige arvesølv, synes ikke at bekymre hverken ham eller de øvrige klubejere.

Nu er det selvfølgelig heller ikke småpenge, der er på spil. Det handler om mange milliarder, for der findes intet andet, der har så stor interesse verden over - Barcelona, Manchester United og Juventus er brands i særklasse.

Men fodbold er andet og meget mere end topklubber. Fra Cape Town til Nuuk er der børn, der spiller fodbold. Nogle spiller barfodet i slummens støv, danske børn bliver kørt til træning og mangler kun sjældent nye støvler, men det er samme spil og samme drøm.

Den spanske stjernespiller, Ander Herrrea, sammenfatter sagen klart og godt: Jeg forelskede mig i fodbold, i fansenes fodbold og i drømmen om at se min hjerteklub konkurrere mod de allerbedste. ...De rige skal ikke stjæle det, som folket har skabt, hvilket er intet mindre end den smukkeste sport på planeten.

Heldigvis er det urealistisk at få den turnering stablet på benene allerede til næste sæson, men signalet er sendt. De nationale forbund varsler drastiske sanktioner - som at ekskludere spillerne fra landshold - og det vil være i det mindste være nok til, at idemændene genovervejer beslutningen.

Der skal være penge i topfodbold, men det skal ikke være dem, der bestemmer alt.

Lige nu synes det dog at være tilfældet, og det er en sørgelig udvikling. Fodbold har altid været en demokratisk sport, der ikke gjorde forskel.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.