Toppen af poppen til politiske debatdage i Aalborg

Kendte indenfor debat og politik til demokratifestival

Clement Kjersgaard er sammen med Musikkens Hus i Aalborg arrangør af Demokratifestivalen. Arkivfoto

Clement Kjersgaard er sammen med Musikkens Hus i Aalborg arrangør af Demokratifestivalen. Arkivfoto

Demokratiet kan ikke overvurderes. Og nu får det danske demokrati sin egen festival, når Musikkens Hus i Aalborg og Clement Kjersgaard - kendt fra Debatten på DR - får sammen om at give borgerne mulighed for at møde politikere og meningsdannere i åben debat. Venstres formand Jakob Ellemann-Jensen har netop sagt ja til at deltage, og ham kan man møde på festivalens andendag.

Jakob Ellemann-Jensen, Venstre, deltager i demokratifestivalen i Aalborg. Arkivfoto

Jakob Ellemann-Jensen, Venstre, deltager i demokratifestivalen i Aalborg. Arkivfoto

Fesivalen - med overskriften Demokratiets Genklang - finder sted 29. og 30. marts.

Der åbnes med et arrangement i Øvre Foyer, men desuden er der fra kælder til kvist forskellige tilbud på flere af de små og store scener.

Emnerne er f.eks. Kunstens rolle i samfundet, Danmarks rolle i verden og demokratiets tilstand, og på førstedagen kan man møde Claus Hjort Frederiksen, Venstres grand old man, der i årtier befandt sig i magtens absolutte centrum, professor Vincent Hendricks, læge og forfatter Imran Rashid og professor Mikkel Vedby Rasmussen, fhv. chefredaktør Bo Lidegaard, debattør Emma Holten og forfatter Birgithe Kosovic.

Birgithe Kosovic er med i en paneldebat på demokratifestivalen. Arkivfoto

Birgithe Kosovic er med i en paneldebat på demokratifestivalen. Arkivfoto

30. marts er der paneldebat med Pia Olsen Dyhr, Søren Pape Poulsen og Pernille Vermund. de vil diskutere, hvilken retning Danmark skal tage. Paneldebatten følger efter et møde, hvor lederne af en række ungdomspartier drøfter deres idéer til fremtidens samfund.

Svend Brinkmann, kendt forfatter og debattør, er en af dem, man kan møde til festivalen i Musikkens Hus. Arkivfoto

Svend Brinkmann, kendt forfatter og debattør, er en af dem, man kan møde til festivalen i Musikkens Hus. Arkivfoto

Den kendte forfatter og debattør Svend Brinkmann, AAU, indtager Koncertsalen under overskriften: Giver nutidens samfund os plads til at være menneske? Det følges op af en paneldebat om aftenen om dannelse med journalist og kommentator Anne Sofie Allarp, tidligere undervisningsminister Merete Riisager (LA), rektor Lene Tanggaard og sognepræst Sørine Gotfredsen.

Der er godt plads til, at borgerne kan tage del i samtalerne og komme med spørgsmål og kommentarer. Der er gratis adgang, men man skal dog have en adgangsbillet, som man kan hente på www.musikkenshus.dk.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.