Sundhed

Stærke rygsmerter kan skyldes flåtbid - overlæge opfordrer til at være opmærksom

Smerterne er følgevirkninger af et flåtbid engang i 2020, og Lars Lund holder dem ud, for han husker, at det i efteråret var meget værre. Der var tre måneder i helvede med konstante smerter, selv om han fik så meget morfin, at han fik angstanfald. Han husker lammelsen i underlivet, at det gik ud over både hørelse og syn. Han husker uvisheden. Kræftudredningen. At lægerne ikke kunne forklare, hvad der var galt med ham, og selvfølgelig, at de lige før jul fandt ud af, at det alt sammen skyldtes, at han var blevet bidt af en flåt.

Flåterne er også ved stranden

Lars Lund, der blandt andet er Nordjyskes haveekspert, fortæller sin historie, fordi han synes, at årstidens flåt-artikler i diverse medier er mangelfulde. Han anbefaler især, at man også er opmærksom på flåter, når man er ved stranden og færdes i klitterne. Der er der nemlig også flåter, selv om artiklerne henviser til Miljøstyrelsens Artsleksikon, som fortæller, at "der er færre flåter på sandede jorde, der om sommeren kan tørre så meget ud, at flåterne dør".

- Det er altså ikke kun i skovområder. Det er også i strandområder og i klitterne, og man skal altså være opmærksom, siger Lars Lund, der om sommeren bor i Aalbæk og ved, at han tit får flåt på sig, når han går gennem marehalm. Det har han fået i hvert fald fire-fem gange om året gennem de seneste 20 år, uden at få symptomer. Her for nylig blev han bidt igen og fik de karakteristiske runde røde mærker, der viser, at man er inficeret med borrelia-bakterier - og blev behandles med penicillin. Sådan var forløbet ikke, da Lars Lund i september blev bidt. Da var der ingen symptomer.

Ud af det blå

5. oktober får han så - ud af det blå - stærke rygsmerter.

- Jeg fik det pludseligt dårligt, og fik helt utroligt ondt i ryggen. Det var helt ulideligt, fortæller Lars Lund, der måtte kontakte vagtlægen.

- Sådan noget sker jo altid om aftenen, konstaterer Lars Lund, der fik et ordentlig skud morfin uden at det hjalp. Lægen kom igen og frygtede, at Lars Lund havde fået en rygskade, der kunne føre til en lammelse, så han ville have ham scannet.

- Det var så mit første mareridt, siger Lars Lund om, da han stod foran den store, rørformede scanner, hvor han skulle lægge sig.

- Der skulle jeg bare ikke ind, siger han, hvis smerter var oppe mod en seriøs angst for lukkede rum.

- Er der nogen, der har klaustrofobi, så er det mig, siger Lars Lund, der bad om at blive lagt i fuld narkose, men måtte nøjes med noget beroligende og stod igennem scanningen.

- Sjovt var det ikke, siger han, men værre var, at scanningen ikke viste andet end nogle forstadier til diskusprolapser, der hverken var alvorlige eller kunne forklare Lars Lunds smerter. Lægerne kunne ikke finde en anden forklaring.

- Så de sagde, jeg måtte se tiden an, siger Lars Lund, der måtte forsøge at dulme smerterne imens, men medicinen hjalp ham ikke. Tværtimod.

- Jeg fik nogle forfærdelige angstanfald af morfinen og blev bange for alt, siger Lars Lund, som måtte videre i behandlingssystemet. Han var ved fysioterapeut, som ikke kunne hjælpe ham, og ved kiropraktor, som kun gjorde ondt værre. Efter en måneds tid fik han taget blodprøver, som på alle måder signalerede, at noget var galt, ikke mindst steg hans prostatatal meget alarmerende.

Lægerne mente, at Lars Lunds tilstand kunne skyldes prostatakræft. Også fordi han havde oplevet lammelser i underlivet.

Det førte undervejs til, at han blev indlagt og undersøgt - og fik anlagt et kateter for at kunne lade sit vand - men undersøgelserne førte ikke til nogen forklaring på hans tilstand. Efter nogle dage fortog lammelsen sig, og Lars Lund blev hjemsendt af læger, der fortsat var i vildrede. En indlæggelse på neurologisk afdeling på Århus Universitetshospital - han bor om vinteren i Mårslet - førte heller ikke til nogen forklaring.

Tiden gik. Lars Lund anslår, at han var oppe på 20 medikamenter, som havde det til fælles, at de ikke hjalp ham. Mange for en mand, der ikke var vant til at tage medicin.

10. december fik Lars Lund taget diverse prøver, der skulle afklare, om han havde kræft, men han måtte vente til efter jul på at få svar.

- Jeg var selv overbevist om, at jeg ikke havde kræft. Jeg havde ingen af de kendte symptomer, mine tal var bare høje, siger han.

Julen nærmede sig. Det var snart tre måneder siden, at Lars Lund ringede efter vagtlægen på grund af ulidelige smerter.

Smerterne fulgte ham stadig, men han havde kæmpet sig til at passe sit arbejde. Lars Lund er - udover at skrive om haver i Nordjyske - også indehaver af et kommunikationsbureau og et videoproduktionsselskab. Lige som han er forfatter, fotograf, foredragsholder og autoriseret dronepilot.

Pludselig mistede han hørelsen og så alt i en tåge.

- Mit hoved føltes også mærkeligt, og når jeg gik i bad gjorde det ondt, når vanddråberne ramte mig.

På sygehuset igen

22. december måtte han igen på sygehuset. Han skulle nu undersøges af en læge, som en kollega beskrev som "den dygtigste læge på sit felt i hele Danmark".

Undersøgelsen varede en times tid.

- Så kikkede lægen på mig og spurgte: Er du blevet bidt af en flåt?

Det var han faktisk. Han kunne huske, at han var blevet bidt i september, fordi han undrede sig over at være blevet bidt så sent på sæsonen.

- Men flåten havde ikke efterladt nogle spor eller symptomer. Ingenting. Så det var ikke en, jeg regnede for noget.

- Men så siger lægen, at hun havde en fornemmelse af, at jeg have en neuroborreliose, men at de først kunne vide det med sikkerhed efter en rygmarvsprøve.

Den blev taget, og Lars Lund blev sendt hjem med beskeden om, at han ville høre nærmere dagen efter. Han nåede kun lige inden for døren, før telefonen ringede, og det lød:

- Du kan godt komme med det samme, og du skal ikke vente ti minutter, for du har en alvorlig infektion, som skal behandles med det samme.

Lars Lund blev indlagt igen og fik antibiotika direkte i årene.

Kaos i kroppen

Snart efter fik han både hørelse og syn tilbage - i løbet af de næste par døgn mærkede han en tydelig forbedring af sin tilstand.

Under stuegang sagde en læge, at hun kunne fortælle, at det var en neuroborelia, der havde ramt Lars Lund, og at den var på vej ind i hans hjerne.

- Jeg sagde "Hurra" og lægen spurgte forvirret, hvorfor jeg var så glad for det, smiler Lars Lund, der svarede:

- Jo, nu har jeg siden 2. oktober været på en ørkesløs vandring uden at ane, hvad pokker det var, og været til den ene indlæggelse og undersøgelse efter den anden, så er det altså dejligt at få en forklaring.

Det forstod lægen godt.

Hen over de næste uger gjorde antibiotikakuren - nu i pilleform, at Lars Lund fik det stadig bedre. Efter jul måtte han så på hospitalet igen, hvor han blev mødt af en alvorligt udseende læge og ditto sygeplejerske, som sagde, at "du har jo fået taget nogle prøver og vi kan glæde dig med, at du ikke har kræft.

- Jamen, det vidste jeg godt, sagde jeg, men de anede ikke noget om de andre prøver, jeg havde fået taget. Der havde ikke været nogen kommunikation mellem afdelingerne.

- Den her gang lød spørgsmålet, hvorfor jeg ikke blev glad, siger Lars Lund, der kunne fortælle, at han nu vidste, at det var borrelia, der havde skabt totalt kaos i hans krop.

- Det, syntes de, lød interessant, for de havde de aldrig hørt om, at de kunne påvirke prostata-tallene, siger han bare for at nævne, at man ikke kan være sikker på, at sundhedspersonalet kender til symptomerne på neuroborreliose.

Tilbage i naturen

Generelt er Lars Lund meget tilfreds med den behandling, han har fået i sundhedsvæsenet - især efter man fandt årsagen til hans tilstand. Behandlingen gik fint, og han blev efterfølgende tjekket systematisk.

- Og da jeg blev bidt igen i april, blev jeg kaldt ind med det samme for at få lavet en ny rygmarvsprøve, og jeg har kunnet ringe i 24 timer i døgnet til afdelingen, siger han.

Og ja, Lars Lund - og hans kone i øvrigt - har netop gennemgået en ny penicillin-kur efter at være blevet bidt og udviklet de karakteristiske røde ringe om biddet.

- Når bare man er opmærksom, så kan det standses i tide, siger Lars Lund, der generelt føler sig oven på igen.

- Min energi er heldigvis tilbage. Jeg har masser af overskud. Nærmest som et dampbarn, driller min kone.

Og nok er den naturglade havemand tilbage, men han tager sine forbehold. Han er blevet vaccineret imod den virusbårne hjernebetændelse som skovflåten også kan overføre, TBE, (som dog ikke er påvist i Nordjylland) og han sprayer sig flittigt med afskrækkelsesmiddel, når han bevæger sig ud i naturen før han. Og så er han ekstra opmærksom på, om han har fået flåter med hjem.

- Jeg har lært, at man skal tage det alvorligt, siger Lars Lund, der set i lyset af, hvad han har været igennem, langt henad vejen accepterer de følgevirkninger, han stadig døjer med, selv om han selvfølgelig håber, at de forsvinder. Nerverne i hans overhud er stadig i alarmberedskab og tåler eksempelvis ikke, at han drikker alkohol. Det gør han så ikke, men i bad skal han jo - selv om det gør ondt.

- Først kunne jeg ikke forklare smerten, men så gik jeg en tur på stranden og så en brandmand, så kunne jeg, siger Lars Lund.