Tyveri

Tyverier af gasflasker, lastbil og campingvogn: Mand og kvinde varetægtsfængslet

En 41-årig mand og en 42-årig kvinde er sigtet for tyveri af adskillige gasflasker

Arkivfoto
Arkivfoto Foto: Henrik Bo

Opdateret kl. 15:04

NORDJYLLAND: En 41-årig mand og en 42-årig kvinde er blevet varetægtsfængslet i fire uger, sigtet for tyverier af 90 gasflasker rundt om i Himmerland i juli og august.

Manden og kvinden blev anholdt sent mandag aften på kvindens bopæl i Randers-området efter en kort efterforskning.

- Ved den efterfølgende ransagning beslaglagde vi 90 gasflasker. Vi mener, at de stammer fra tyverier fra forskellige brugsforeninger og tankstationer i Nordjylland, siger Sune Myrup.

Politiet mener, at gasflaskerne stammer fra ni tyverier på Shell i Gistrup, Shell i Terndrup, Menu i Hadsund, Daglibrugsen i Storvorde, Min Købmand i Arden, Spar i Stoholm og fra en forretning på Mødrupvej i Skørping.

Det var dog ikke kun stjålet gasflasker, der blev fundet på adressen. En stjålet lastbil, en stjålet varebil, en stjålet campingvogn og cirka 90 gram amfetamin dukkede også op.

Manden er sigtet for alle forholdene, mens kvinden kun er sigtet for tyverierne af gasflasker samt besiddelsen af amfetamin.

Den 41-årig og 42-årige blev fremstillet i et lukket grundlovsforhør tirsdag eftermiddag.

Her nægtede de sig skyldig, forklarer anklager Mathias Andersen.

Manden og kvinden blev blandt andet fængslet af hensyn til efterforskningen.

Og fungerende vicepolitiinspektør, Sune Myrup oplyser også, at politiet nu skal efterforskere yderligere for at se, om de to sigtede kan stå bag flere tyverier af gasflasker.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden