Uenighed blandt eksperterne: Adskillige centimeter sne eller bare byger
TV2 Vejret forudser en del sne i det nordjyske, mens DMI nøjes med sne og sludbyger
Opdateret 13. januar 2021 kl. 10:10
NORDJYLLAND: Kommer der adskillige centimeter sne eller bliver det bare til enkelte slud og senbyger?
Det er spørgsmålet, når man kigger på forudsigelserne fra de to vejrtjenester TV2 Vejret og Danmarks Meteorologiske Institut.
"Kold luft fra nordvest sender snebyger ned over landet, og lokalt kan der komme over fem centimeter sne. Ovenstående prognose viser en linje med 5-7 centimeter sne fra Hanherred og ned over Himmerland", lyder det på TV2 Vejrets hjemmeside
DMI er derimod knap så hårde med udmeldinger om masser af sne.
Her lyder det DMIs hjemmeside noget mere forsigtigt "En del sol, men i perioder mere skyet og enkelte slud- og snebyger".
Begge vejrudsigter gælder frem til onsdag morgen. Så om det nu bliver det ene eller det andet er vi meget klogere på onsdag formiddag.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.