Sexisme

Ugens lærestreg: Det går ikke at lyve om sexchikane

Sexisme-balladen i Radikale Venstre og hos Socialdemokratiet i Morsø Kommune har en ting til fælles: Man forsøgte at holde det skjult med en løgn. Det viste sig umuligt.

Ugens vigtigste lærestreg for ledelser, hvad enten det er i private virksomheder, offentlige institutioner eller politiske partier, må være denne:

Sager om sexisme kræver nul tolerance, men kan forsøges løst i mindelighed og fortrolighed, hvis den, der er blevet krænket, udtrykkeligt ønsker en sådan løsning. Der er dog et aber dabei: Hvis ledelsen eller den, der har krænket, derefter begynder at lyve for at undgå, at sagen bliver offentligt kendt, kan den krænkede eller folk, der kender til sagens rette sammenhæng, opfatte det som et tillidsbrud og vælge at bringe sagen frem i lyset.

Det er den begrundelse, som det radikale folketingsmedlem Lotte Rod har givet for sin beslutning om at afsløre den nu tidligere partiformand Morten Østergaard som den, der havde krænket hende for ti år siden. Hun ønskede ikke, at Morten Østergaard skulle forlade posten som formand. Hun havde talt episoden, hvor han lagde en hånd på hendes lår, igennem med ham, fået en undskyldning og accepteret den. Men da han derefter løj for at beskytte sig selv, brød han den tillid, som nødvendigvis skal være til en leder. Da det kom til stykket, var han ikke villig til at påtage sig ansvaret i det åbne.

Det samme gør sig gældende i den sag fra Morsø Kommune, som NORDJYSKE har beskrevet i weekenden. Viceborgmester Viggo Vangsgaard (SF) forlod pludselig for cirka et år siden Socialdemokratiet efter 26 års medlemskab. Officielt på grund af politiske uoverensstemmelser, men reelt på grund af beskyldninger om seksuelle krænkelser mod partifællen Pia Storm. Da den lokale S-afdeling blev bekendt med beskyldningerne, indgik den en aftale med Viggo Vangsgaard, som Pia Storm var indforstået med, og som betød, at Viggo Vangsgaard skulle forlade byrådsgruppen, og han forlod også partiet. Han underskrev aftalen, som NORDJYSKE har set. Men efterfølgende fortalte han offentligt en helt anden historie med skarp kritik af sine tidligere partifæller. Han brød dermed tillidsforholdet til aftalepartnerne, og en lokal S-formand, Svend Erik Jørgensen, har valgt at bringe sagens rette sammenhæng frem i lyset, og Pia Storm har bekræftet hans udlægning af sagen.

Ledelser og medarbejdere landet over gennemtrawler i denne tid deres interne adfærdspolitikker på arbejdspladsen og drøfter, hvordan de kan skabe en kultur, der gør det risikofrit for en krænket at indrapportere hændelsen. Der er gode viljer hele vejen rundt – jeg har ikke grund til at tro andet – for vi vil alle sexismen til livs.

Alle ledelser kan komme i den situation, at den bliver bekendt med en hændelse, som den krænkede ønsker løst i mindelighed og fortrolighed. Måske fordi den krænkede er nær kollega med krænkeren og ikke ønsker at se ham eller hun sanktioneret, måske ligefrem afskediget, for en bemærkning eller en berøring, vedkommende efterfølgende har fortrudt og undskyldt for. I de situationer påhviler det ledelsen at være uhyre skarp på, at der tages hensyn til den krænkedes ønsker samtidig med, at man sikrer, at en løsning er i overensstemmelse med arbejdspladsens adfærdspolitik, der kan være formuleret som en nul-tolerance over for sexchikane. Ledelsen skal på forhånd overveje, om den også kan stå på mål for løsningen, hvis den skulle komme til omverdenens kendskab.

Det glemte ledelserne hos både de radikale og hos Socialdemokratiet i Morsø Kommune. Da det kom til stykket, viste deres løsninger sig at være mildest talt utilstrækkelige. Forhåbentligt tager arbejdspladser landet over ved lære.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.