Ulve forsvinder i Danmark - men stadig én ulv i Nordjylland
Ifølge ny rapport er der fem ulve tilbage i Danmark, heraf en i Nordjylland
Opdateret 23. maj 2022 kl. 12:09
NORDJYLLAND: Antallet af ulve i Danmark er faldet fra mindst ni ulve til mindst fem. En af de tilbageværende ulve - en hanulv - menes stadig at befinde sig i Nordjylland.
Det konkluderer forskerne bag den nationale overvågning af ulve i Danmark efter et større analyse- og sporingsarbejde.
Ifølge en ny rapport fra Nationalt Center for Miljø og Energi ved Aarhus Universitet kunne forskerne 1. april i år dokumentere mindst ni forskellige, identificerede ulve i Danmark. Men 30. juni i år var kun fem af de ulve fortsat tilbage her i landet, mener forskerne.
Skuddrab på ulv
To af de tidligere ni ulve er med sikkerhed døde: Én skudt og dræbt i Danmark og en anden påkørt og dræbt i Tyskland. Skuddrabet på den ene ulv vakte stor opsigt, og manden bag skuddet blev idømt 40 dages betinget fængsel. Det var første gang, en sag om ulvedrab blev behandlet ved en dansk domstol.
To andre ulve er udvandret til Slesvig-Holsten i Tyskland, hvorfra de næppe er vendt tilbage til Danmark, ifølge rapporten fra Nationalt Center for Miljø og Energi.
Om de ulve, der med sikkerhed var tilbage i Danmark fra 1. april til 30. juni i år, fremgår, at der er fundet DNA-spor fra fire forskellige ulve i Danmark, alle hvalpe fra et ulvepar i Ulfborg i Vestjylland.
Observationer og DNA-spor viser også, at der er én ulv i Nordjylland. Og det er en hanulv - kaldet GW781m - som fra november sidste år frem til 30. juni i år formodes at have bevæget sig frem og tilbage mellem det nordlige og det sydvestlige Vendsyssel.
Ulve bag angreb på får og lam
Ifølge rapporten står ulve står bag over halvdelen af 28 undersøgte angreb på husdyr som får og lam. 17 af de angreb er begået af ulve, mens hunde og guldsjakaler tilsammen står bag fire af angrebene. Ved de sidste syv af de 28 undersøgte angreb har forskere ikke kunnet påvise, hvilken type rovdyr, der har angrebet husdyrene.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.