Ung mand faldt flere meter ned fra et tag ved havnebad

To unge var kravlet op på et tag ved havnebadet i Aalborg. Den ene faldt ned og landede på halebenet og ryggen.

Arkivfoto

Arkivfoto

AALBORG:Politi, ambulance og Nordjyllands Beredskab måtte omkring klokken 04 natten til tirsdag en tur til havnebadet ved kajen i Aalborg.

To unge mænd var kravlet op på et tag ved havnebadet, og her var den ene faldet ned.

- Han falder to til tre meter ned, men kommer selv på benene og op igen. Men han får så smerter fra halebenet og ryggen, fortæller vagtchef ved Nordjyllands Politi, Jesper Sørensen.

Beredskabet blev tilkaldt for at hjælpe de to unge mænd ned fra taget, mens den unge mand - der er 24 år og kommer fra Aalborg - blev tilset i en ambulance. Han var dog ikke kommet alvorligt til skade og kunne gå fra stedet.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.