Ungdomskriminalitetsnævnet: En bred vifte af sanktioner over for kriminelle børn og unge

Den 16-årige dreng, der er dømt for at krænke andre drenge i en svømmehal, slipper for en tur bag tremmer og skal have sin sag behandlet i Ungdomskriminalitetsnævnet. Læs her, hvad det betyder

Foto Colourbox

Foto Colourbox

NORDJYLLAND:For to år siden så Ungdomskriminalitetsnævnet dagens lys for første gang, og siden har flere hundrede børn og unge fået en sanktion i forsøget på at bryde deres kriminelle løbebane.

Børn helt ned til 10 år og op til 17 år kan få en sanktion af nævnet, hvis de begår kriminalitet. Ideen bag Ungdomskriminalitetsnævnet er at forebygge, at børn og unge kommer ind i en kriminel løbebane.

Nævnet er ikke en domstol, og barnet får ikke en dom, men kan i stedet blive pålagt forskellige sanktioner fra at rydde op efter hærværk eller gøre rent i parker til at blive anbragt uden for hjemmet.

I nævnets første leveår fik 40 børn og unge i Nordjylland pålagt en sanktion.

Hvem skal i nævnet?

Det er enten politiet eller domstolene, der henviser børn og unge til nævnet. Det afhænger af barnets alder.

Begår børn mellem 10 og 14 år kriminalitet er det politiet, der henviser til Ungdomskriminalitetsnævnet, når barnet er mistænkt for alvorlig kriminalitet.

Når det drejer sig om de 15 til 17-årige, som jo er over den kriminelle lavalder og dermed kan idømmes fængselsstraffe, er det domstolene, der henviser til nævnet, hvis den unge bliver idømt en fængselsstraf for alvorlig kriminalitet.

Her bliver Ungdomskriminalitetsnævnet brugt som et vilkår for en betinget dom, som tilfældet med den 16-årige, der nu er dømt for seksuelle krænkelser af drenge i en svømmehal.

Selvom han altså ikke skal i fængsel, kan han blive pålagt sanktioner af Ungdomskriminalitetsnævnet.

Hvad sker der med barnet eller den unge?

Det er herefter det lokale nævn i Nordjylland, der behandler den 16-åriges sag. Her vil han blive indkaldt til et møde, der bliver holdt i et mødelokale i retten.

Sagen bliver vurderer af nævnets tre medlemmer:

- En dommer, som også er formand for nævnet

- En repræsentant fra politiet

- En repræsentant fra kommunen

Kommer nævnet frem til, at den 16-årige skal pålægges en sanktion, er der en bred vifte af muligheder inden for to kategorier: Straksreaktion og forbedringsforløb:

Langt de fleste af de sanktioner, der i 2019 blev givet var forbedringsforløb - især for de 15-17 åriges vedkommende.

Straksreaktion

En straksreaktion kan være at være med til at genoprette en skade, som den unge har lavet, eller at deltage i andre aktiviteter med genoprettende formål - herunder at udføre samfundsnyttigt arbejde.

Filosofien bag straksreaktionen er at gøre den skete skade god igen og skal have et klart opdragende og udviklingsmæssigt sigte, herunder at barnet eller den unge forstår konsekvenserne af kriminelle handlinger.

Eksempler på straksreaktioner:

- Konfliktmægling, hvis både gerningsmanden og den forurettede ønsker det.

- Oprydning på skolen efter hærværk, f.eks. ved at fjerne smadret glas eller male.

- Genetablering af ødelagte områder i en park.

- Vaske brandbiler.

- Hjælpe til i forbindelse med en forenings frivillige arbejde, f.eks. flagopsætning, uddeling af brochurer e.l.

- Reetablering af ødelagte genstande, f.eks. på en offentlig legeplads.

- Fjerne graffiti, hvis det kan ske uden skadelige stoffer.

- Renholdelse af offentlige parker eller pladser.

- Reparation af en opbrudt dør eller et vindue i en spejderhytte, et boldskur e.l.

Forbedringsforløb

Et forbedringsforløb er derimod en mere længerevarende foranstaltning, der har det direkte formål at bryde en truende kriminel løbebane.

Disse sanktioner kan også være mere vidtgående og indgribende. Ungdomskriminalitetsnævnet kan f.eks. fastsætte et forbedringsforløb både med og uden samtykke fra henholdsvis barnet eller den unge og forældremyndighedsindehaverne.

I et forbedringsforløb kan det fastsættes, at barnet eller den unge skal:

1) være hjemme på et nærmere fastsat tidspunkt,

2) tage ophold i en ungdomsklub, på et uddannelsessted el. lign.,

3) modtage praktisk, pædagogisk eller anden støtte i hjemmet,

4) modtage familiebehandling eller behandling af barnets eller den unges problemer,

5) indgå i et døgnophold efter reglerne i § 55 i lov om social service, for både forældremyndighedsindehaverne, barnet eller den unge og andre medlemmer af familien i en plejefamilie, i en kommunal plejefamilie, på et godkendt opholdssted eller på en døgninstitution,

6) indgå i en aflastningsordning, efter reglerne i § 55 i lov om social service, i en plejefamilie, kommunal plejefamilie eller på et opholdssted eller en døgninstitution,

7) have udpeget en fast kontaktperson,

8) have formidlet praktiktilbud hos en offentlig eller privat arbejdsgiver for den unge og i den forbindelse modtage udbetaling af godtgørelse, eller

9) modtage anden hjælp, der har til formål at yde rådgivning, behandling og praktisk og pædagogisk støtte.

Endelig kan barnet eller den unge som led i forbedringsforløbet anbringes uden for hjemmet uden samtykke:

- Tvangsmæssige anbringelse med samtykke fra den unge, der er fyldt 15 år, men uden samtykke fra forældremyndighedsindehaverne.

- Tvangsmæssig anbringelse uden samtykke fra hverken den unge, der er fyldt 15 år, eller forældremyndighedsindehaverne.

Det er den nyoprettede Ungdomskriminalforsorg, der har ansvaret for, at nævnets afgørelse bliver overholdt.

Der er som udgangspunkt ikke klagemuligheder over nævnets afgørelser.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.