Vejret

Vådt varsel: Risiko for skybrud i Nordjylland

Onsdag kan blive en særdeles våd omgang, ifølge DMI

Sjask! Onsdag kan blive en våd omgang i det nordjyske. Arkivfoto
Sjask! Onsdag kan blive en våd omgang i det nordjyske. Arkivfoto

Opdateret kl. 07:54

NORDJYLLAND: DMI/Danmark Meteorologiske Institut har onsdag morgen udsendt varsel om risiko for kraftig regn og måske skybrud i Nordjylland.

"Et lavtryk over sydøstlige Nordsø bevæger sig mod øst og ventes til aften ved Bornholm. I forbindelse med lavtrykket ventes en del regn og byger. De steder, hvor der kommer mest, kan der lokalt falde mellem 30 og 50mm regn", lyder det i varslet.

Det er p.t. uklart, hvor regnvejret bliver værst:

"I forbindelse med lavtrykket kan det variere en del hvor og hvor meget nedbør der falder. Prognoserne indikerer, at der falder mest nedbør i Vest- og Sønderjylland, derfor er der opsat varsel i dette område. I resten af Jylland og på Fyn kan der også falde ret store nedbørsmængder", skriver DMI i sit varsel.

På kortet herunder viser de blå områder, hvor der er risiko for skybrud eller kraftig regn:

Grafik: DMI

Gå til relaterede emner

Forsiden