Varmeblæser startede brand i stald

Hurtig indsats gjorde, at der ikke var fare for grise i nabostalden

Arkivfoto

Arkivfoto

NIBE:Brandfolk fra Nibe var søndag eftermiddag til brand på en gård på Gunderstedvej.

Den første melding lød, at der var fare for dyr, men da brandfolkene kom frem, kunne de konstatere, at branden, som var startet i en varmeblæser, der kørte på diesel, var i et selvstændig staldafsnit.

- Staldafsnittet er bygget sammen med en stor stald med grise, men branden nåede ikke at blive til fare for hverken dyr eller mennesker, siger Claus Bojsen, der er indsatsleder ved Nordjyllands Beredskab.

Det var ejeren selv, der opdagede branden og slog alarm klokken cirka 15.10.

Der blev sendt en brandbil, en tankbil og syv mand fra brandstationen i Nibe.

- Der er en del røg- og sodskader i staldafsnittet. Man kan se, at der har været brand, men vi fik den hurtigt slukket, så selve brandskaderne er begrænsede, siger Claus Bojsen

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.