Leder

Vi er nødt til at tale om det her: Fri hash

Pusheren er blevet Emma Gads mønsterelev, og dermed står det klart, at vi har tabt kampen mod hash. Hvorfor ikke forsøge os med legalisering, som vinder frem i blandt andet USA?

Vil du være god til moderne kundeservice, så lær af Nordjyllands brune bude. De er servicemindede, online 24/7 og leverer, hvor kunden ønsker det.

I den seneste uger har NORDJYSKEs reporter Jacob Andersen afdækket en lokal handel med hash og hårdere stoffer, som foregår stort set på samme måde, som når vi bestiller en pizza over nettet – med den forskel, at hashleverandøren altid er høflig, velklædt og klar med rådgivning, for bagmændene ved, at god kundeservice er lig med øget salg.

Hvad fortæller det om vores samfund, at pusheren er bedre dannet end pizzabuddet?

Det fortæller, at det er købers marked. Udbuddet af hash og andre narkotika er tilsyneladende så stort, og køberne så kræsne, at sælgerne må tage handelshøjskolens lærebøger i brug for at opretholde omsætningen. Når udbuddet er stort, indikerer det samtidig en vis efterspørgsel, og data bekræfter, at en nogenlunde konstant andel af danskerne gennem tre generationer – lige under halvdelen – ryger eller har prøvet at ryge sjov tobak. Vores store børn er altså hverken værre eller bedre end os eller deres bedsteforældre. Hvilket igen fortæller, at mere end 50 års forbudspolitik, med milliarder af kroner brugt på politi, domstole, fængselsvæsen, sociale tiltag og behandling, har bragt os – ingen steder.

Er tiden inde til at tænke nyt?

Det gør man internationalt. Det har ikke fået megen opmærksomhed, men i forbindelse med det amerikanske valg for en måned siden blev legalisering af hash stemt igennem i yderligere fire delstater, og fri hash – altså ikke kun til medicinsk brug, men som rusmiddel – er nu en realitet i 15 delstater. New York skal stemme om det næste år og bliver formentlig nummer 16. Alene i den forløbne uge vedtog Repræsentanternes Hus en afkriminalisering af cannabis, og FN fjernede hash fra listen over de farlige narkotika.

Erfaringerne fra de amerikanske stater, som allerede legaliserede cannabis for nogle år siden, er ikke lutter positive. Der er blandt andet sket en mindre stigning i antallet af brugere. Men gevinsterne i form af afkriminalisering, færre indsatte i fængslerne og skatteindtægter fra hashsalget, som foregår fra offentligt godkendte butikker, er så iøjnefaldende, at amerikanerne er villige til at kassere den virkningsløse forbudspolitik til fordel for en liberalisering.

Kom et forslag om fri hash til folkeafstemning i Danmark, ville vi efter alt at dømme også stemme ja. Flere meningsundersøgelser i de senere år har vist et flertal for fri hash, og mens nordjyden Frank Jensen endnu var overborgmester i København, var han landets førende fortaler for en legalisering. Hans forslag var enkelt og sympatisk: Lad os fjerne et milliardmarked styret af rockere, indvandrerbander og andre kriminelle og i stedet overdrage det til offentlige butikker, hvor kun voksne over 18 år må handle. Butikkerne skal tilbyde rådgivning til hashafhængige, og skatteindtægterne fra salget kan rigeligt finansiere driften. Rygning på offentlige steder skal stadig være forbudt.

Argumenterne imod legalisering skal tages alvorligt: Vi risikerer at skabe flere misbrugere, hash fører nogle unge til at eksperimentere med hårdere stoffer, hashpsykoser kan være ekstremt skadelige. Men som samfund er det også skadeligt blot at fortsætte som en dysfunktionel familie, hvor ingen tør tale om de åbenlyse problemer. Sagen er, at vores kamp mod hash ikke virker. Den har ikke virket i et halvt århundrede, og intet taler for, at den pludselig skulle begynde at virke. Og jo, det største narkosalg i Nordjylland foregår omkring Thylejren og det åbne fængsel Kragskovhede, men vi lukker øjnene for virkeligheden, hvis vi slår problemet hen som et, der kun angår hippier og forbrydere. Som NORDJYSKEs afdækning viser, foregår handlen midt i vores dagligdag.

Så vi er nødt til at tage den her snak: Hvad risikerer vi ved at forsøge os med legalisering af hash, når brugen af det allerede er så udbredt? Dem, der vil have det, kan jo sagtens anskaffe sig det uden større risiko. Hvorfor ikke fjerne et illegalt milliardmarked regeret af kriminelle bander, som nok har høflige og kompetente sælgere, men hvis bagmænd ikke skyr nogen midler for at bevare sine markedsandele? Hvorfor ikke tage kontrol i stedet for at se til?

Jeg er åben over for alle andre løsninger end status quo. For status quo er dumpet.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.