Leder

Vi skal lære af Sørens tragiske historie

Historien og forløbet omkring NORDJYSKEs chefredaktør Søren Christensens død kan generere viden og erfaring, der kan finde anvendelse, så risikoen for tilsvarende sager kan minimeres

Jens Peter Svarrer: Risikoen for tilsvarende sager kan minimeres. Og liv reddes.

Jens Peter Svarrer: Risikoen for tilsvarende sager kan minimeres. Og liv reddes.

Som nytiltrådt ansvarshavende chefredaktør i september 2019 markerede Søren Christensen sig med det samme med tanker og holdninger: Tilgangen var konsekvent, at der godt måtte ”larmes” noget mere fra mediehusets side - både når det gjaldt om at sætte fingeren på nordjyske problemstillinger, men så sandelig også når nordjyske sejre skulle fejres. Som Søren Christensen noterede i en af sine søndagsledere, måtte vagthunden gerne glamme højt, men den skulle også kunne logre med halen. Alt sammen til gavn for Nordjylland.

Men Sørens ”larm” i mediehuset blev desværre alt for hurtigt afløst af stilhed. En onsdag i begyndelsen af februar blev han kørt ned på en af sine mange motionsture på racercyklen. Ved ulykken pådrog han sig et sår på det ene knæ. Såret blev inficeret med en aggressiv kødædende bakterie, og infektionen blev fatal. Søren Christensen døde to dage efter ulykken. 44 år gammel.

Hans død var og er naturligvis en katastrofe for hans familie og venner. Specielt for hans kone Arina og sønnerne Frederik og Stian. Også i mediehuset var vi i sorg og rystede over forløbet og den triste udgang. Og mange gange er vi af vores læsere blevet spurgt: Hvordan kunne det ske? Hvordan kunne et banalt sår på knæet udvikle sig så voldsomt?

Også på redaktionen tårnede spørgsmålene sig efterhånden op. Infektionen, der kostede Søren Christensen livet, hedder nekrotiserende fasciitis. Den er blandt andet kendetegnet ved store smerter, hastig udvikling og dødelig udgang, hvis den ikke behandles. Så hvorfor reagerede vagtlægen ikke konsekvent, da Sørens kone tog kontakt to gange? Hvorfor gik lægerne på sygehuset i Aalborg ikke i gang med at operere fra morgenstunden, da Sørens egen læge indlagde ham akut, men først over middag? Hvorfor var der intet sygehuspersonale, der slog alarm, da huden på Sørens knæ ”knitrede” ved berøring - et typisk og ildevarslende tegn på de kødædende bakteriers aktivitet?

Søren Christensens familie valgte at klage over forløbet til Styrelsen for Patientklager og Patienterstatningen. Vi - redaktionsledelsen og gravergruppen - drøftede, om vi skulle gå ind og beskrive forløbet og rejse de relevante spørgsmål over for medicinske fagfolk. Vi var helt klar over, at vi stod med et presseetisk dilemma: Ved at tage sagen op kunne vi blive beskyldt for ikke at have den fornødne armslængde til sagen, fordi Søren Christensen var ”en af vore” - at vi var ude i eget retfærdighedsærinde. Ved at lade sagen ligge ville vi undlade at få sat fokus på principielle problemstillinger i sundhedssystemet, som i givet fald kunne risikere at få fatal betydning for andre patienter og deres familier.

Vi valgte det sidste. Vores gravergruppe gik ind i sagen med den metodik, den ville arbejde ud fra i en hvilken som helst anden sag. Resultatet af det arbejde kan læses her på nordjyske.dk og i dagens ”Indsigt” i NORDJYSKE Stiftstidende.

Artiklen rejser en stribe relevante spørgsmål og problemstillinger, når man står med alvorlig sygdom: Hvor autoritetstro skal man være som patient eller pårørende? Hvorfor har vagtlægen ikke digital adgang til journalsystemer med afgørende oplysninger? Hvorfor kan der i Nordjylland ikke sendes et billede fra en patient eller pårørende til vagtlægen? Hvorfor fører helt åbenlyse symptomer ikke til øjeblikkelig behandling? Er nordjyderne generelt for dårligt stillet i forhold til relativt sjældne infektioner som nekrotiserende fasciitis?

Vi valgte således at gå ind og fortælle historien om Søren Christensens sidste 48 timer - ikke på grund af det faktum, at han var chefredaktør hos NORDJYSKE, men på trods af det. Fordi historien og forløbet kan generere viden og erfaring, der kan finde anvendelse, så risikoen for tilsvarende sager kan minimeres. Og liv reddes.

Derfor er Søren tilbage på nordjyske.dk og i dagens udgave af NORDJYSKE Stiftstidende.

God søndag

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.