Melodi grand prix

Anmelder storroser Melodi Grand Prix: - Det højeste niveau i årevis

"Hele gulvet er gået fra forstanden, lad os øve på hinanden"

Foto: Martin Sylvest / Ritzau Scanpix

Foto: Martin Sylvest / Ritzau Scanpix

Inden sommeren er gået, og den sidste festival er forbi - hvis vi da i det hele taget må deltage i den slags i år - skal vi nok have lært det omkvæd, takket være Jesper Groth og Laurits Emanuel, altså gimmick-popduoen Fyr & Flamme og den yderst fængende, tykt, 80'er-nostalgiske "Øve os på hinanden".

Umiddelbart skulle man tro, at de to ville have større chancer med det forrige hit, den endnu mere iørespringende "Kamæleon".

Men nu er det altså "Øve os på hinanden", de vandt med, takket være 37 procent af stemmerne. For næsen af først og fremmest Jean Michels "Beautiful" (der hentede 34 procent hjem), men også Chief 1 & Thomas Butterschøns "Højt over skyerne" (med 29 procent).

Efter et aldeles udmærket udvalg af sange - på vel nok det højeste niveau, den årlige pop- og showdyst har befundet sig på i årevis - endte kampen med at stå mellem et udpræget stykke 80'er-nostalgi (med tykke lag af blandt andet Tommy Seebach-pop), en meget smuk og også meget korrekt ballade-sang om at være perfekt som den, man er (med visse mindelser om den højstemte stil i "The Greatest Showman") og så en rask gang ret heftigt 60'er-stampende The Supremes-pop.

Hvad skal det være? Glad 80'er-pop, storladen musical eller 60'er-Supremes? I virkeligheden tre ret stærke bud - og det var vel også derfor, stemmetallene faldt så tæt - og så endte det med netop en munter gimmick.

Og hvorfor egentlig ikke?

I fjor kunne man godt fornemme, at Island kunne have vundet med en udpræget gimmick-sang som den tilsyneladende (men også kun tilsyneladende) kiksede "Think About Things" med de spøjse, skæve antihelte Dadi & Gagnamagnid (med Dadi Freyr Pétursson forrest).

Og hvis Island kan nå så langt med en glad skævert, hvorfor skulle vi så ikke også?

Taktisk ville "Beautiful" også have klaret sig smukt; den ville passe perfekt - men måske for perfekt ind i grandprix-selskabet - hvor "Øve os på hinanden" nok stikker mere ud.

Dén og i det hele taget en gruppe som Fyr og Flamme, der ikke tager sig selv unødigt alvorligt (men til gengæld tager selve genren, som de skriver og spiller og synger ind i, alvorligt) er nok noget af det, vi trænger til efter det meste af et år uden nogen ordentlig fest.

Hvorfor skulle Fyr og Flamme ikke kunne vælte Rotterdam ved finalen lørdag 22. maj - eller i det mindste nå ret langt?

Som show betragtet var årgang 2021 i den grad kommet op af hullet fra i fjor.

Dengang havde værterne tydeligvis ingen anelse om, hvad de skulle stille op, og helhedsindtrykket væltede rundt mellem det meget barnlige og det direkte pinlige.

Her kunne man godt frygte, at værten Martin Brygmann havde taget sin nedladende tone fra det tåkrummende "Danmark griner" med sig - men han formåede faktisk at holde stilen i særdeles godt selskab med Tina Müller, der havde en naturlig autoritet og egen, yderst behagelig ro over sig.

Det svage led er som regel den form for underholdning, der skal kiles ind mellem sangene - men selv dén forløb bedre end i mange af de tidligere år, efterhånden som vi bevægede os fra "green room" til "green room" i hjemmene hos bagmændene og -kvinderne bag de enkelte sange.

Her og der havde det været rart med en kort præsentation af dem, som værtsparret talte med, og måske også at omtale personer ved andet end fornavn.

Den nærmeste obligatoriske gennemgang af gamle Eurovision-træffere forekom rodet, sangene kom væltende i vilkårlig orden (og uden årstal) - men den Forrest Gump- eller Zelig-inspirerede idé med at klippe Brygmann ind i gamle tv-klip fra sjov (og tilpas kortfattet).

Og så brændte Andreas Odbjerg krystalklart igennem med sin meget personlige fortolkning af det gamle grandprix-hit "Fra Mols til Skagen", der stadig har noget helt særligt over sig (selv om det meste af teksten stadig lyder som tilfældige opslag i rimordbogen).

Musikalsk var der i øvrigt ikke en af årets otte sange, der for alvor faldt igennem - og udover de tre i finalen er der flere andre, der tåler en del genhør (ikke mindst den smukke, enkle, spøjst tidløse "Abracadabra" med en særdeles velsyngende Claudia Campagnol).

Specielt sammenlignet med maveplaskeren fra i fjor var 2021 klart en af de bedre årgange, og ud over at vælte Rotterdam skal Fyr og Flamme såmænd nok også vælte spillesteder(i det omfang, det bliver tilladt) med ikke bare "Øve os på hinanden" og "Kamæleon", men også "Menneskeforbruger" og hvad de to nu ellers skal i gang med at få skabt. Sæt i gang!

Brugeranmeldelser


Anmeld anmeldelsen

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld anmeldelsen

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.