Sexisme

Viggo Vangsgaard, du har noget mellem tænderne!

Hygge-sexisme er et interessant og farligt begreb. Pludselig kan man ikke selv se, at det faktisk ikke er i orden.

Redaktionschef Tom Bue. Foto: Torben S. Hansen

Redaktionschef Tom Bue. Foto: Torben S. Hansen

Føljetonen om viceborgmesteren på Mors og hans afgang fra Socialdemokratiet fortsætter med at overraske. Oprindeligt hed det sig, at der var politiske uoverensstemmelser. Siden er det kommet frem, at han fik valget mellem at gå frivilligt eller blive ekskluderet på baggrund af beskyldninger om seksuelle krænkelser af en partifælle. Senest har Nordjyske kunnet fortælle om en SMS-besked, hvor Viggo Vangsgaard beskylder den krænkedes ægtemand for at have været hende utro. Hvad det præcist har med sagen om sexisme-beskyldningerne mod Vangsgaard at gøre, er svært at få øje på.

Handler det om at kaste udokumenteret smuds mod modstanderen i håbet om at dreje fokus? Eller måske bare om at kunne kaste med et eller andet? Det der står tilbage, fremstår imidlertid nærmere som et desperat forsøg på at bide fra sig.

Viggo Vangsgaards ageren er undervejs blevet beskrevet som ”hygge-sexisme der bare ikke er sjovt”. Hygge-sexisme er et interessant og farligt begreb. Tager man på den måde et problematisk ord og bløder det op med hygge, begiver man sig ud på en farlig rute. For bliver det så lidt ok alligevel? Hvad med hygge-racisme? Hygge-ekstremisme? Lidt hygge-terror? Den slags blødgøringsmidler ender med at legitimere noget, som faktisk er over moralgrænsen. Pludselig kan man ikke selv se det problematiske. Kan ikke se, at det faktisk ikke er i orden.

Ligesom man ikke selv opdager, at man har dårlig ånde eller noget siddende mellem tænderne. Her er det vigtigt med gode allierede. Personligt har jeg en aftale med en nær kollega, hvor vi konsekvent og demonstrativt tilbyder den anden et stykke tyggegummi, hvis kaffe eller frokosten har taget grum magt over mundhulen, eller et stykke broccoli har besat smilet. Det er ganske enkelt bedre at få det at vide, så man kan gøre noget ved det.

I dette tilfælde virker det ikke til, at Viggo Vangsgaard selv kan se det problematiske i sin måde at håndtere sagen på. Og det giver tanken, at han heller ikke vil kunne se noget problematisk i sexisme-beskyldningerne, skulle de være ægte.

Han har dermed ikke forstået det. Det handler om grundlæggende værdier, som nu træder tydeligt frem trods magtspil og interne kampe.

Hvor længe kan hans nuværende parti med den ene hånd opretholde tilliden til Vangsgaard og samtidig med den anden tage afstand til hans metoder?

Man får lyst til at sige til Viggo Vangsgaard, at han har noget siddende mellem tænderne. Det ligner en klump af dårlig kultur og desperation.

Spørgsmålet er, om det bliver SF eller Vangsgaard selv, der først fjerner den.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.