Hverdagspraktik som eksempelvis madlavning skal ofte bare “overstås”, for at der bliver mere tid til kvalitetstid. Men hvad hvis hverdagspraktik var lig med kvalitetstid?

Hvis vi spørger børnene selv, vil de faktisk gerne være med. De vil gerne bidrage. Og de oplever både glæde og nærvær, når de får lov. At hjælpe til i hjemmet kan også være kvalitetstid.

I Arla Fonden har vi i flere år undersøgt børn og unges forhold til mad og måltider. I vores seneste Børn, Unge og Mad-rapport, hvor 1.275 børn mellem 10 og 15 år har svaret, siger: 44 procent: “Ja, jeg vil gerne være mere med til at lave mad.”

44 procent forklarer, at de hjælper, fordi de gerne vil hjælpe deres forældre. 54 procent oplever, at de hygger sig med en forælder, når de laver mad. Mange fortæller også om gode samtaler, grin og et stærkere fællesskab.

Lyst til at hjælpe

Tallene fortæller én klar historie: Børn har lyst til at være en del af hverdagen, også når det ikke handler om leg eller underholdning, men om praktiske opgaver, ansvar og samarbejde.

Alligevel viser vores data, at 4 ud af 10 børn slet ikke har været med i køkkenet den seneste uge. Det er ikke for at pege fingre ad nogen, for alle forældre kender til tidspres og logistik, men det viser, at der ligger et uudnyttet potentiale for både trivsel og læring i mange hjem.

Når børn deltager i madlavning, får de ikke bare praktiske færdigheder. De får selvtillid, oplever fællesskab og lærer at tage del i hjemmet på en måde, der giver dem en oplevelse af at spille en rolle. Og mange forældre oplever faktisk, at det giver mere ro og nærvær i stedet for mere arbejde, når først børnene får en reel rolle i køkkenet.

Lene Tanggaard har ret, når hun siger, at børn ikke har brug for mere underholdning, de har brug for at bidrage. Vores data viser, at børnene står klar. De rækker hånden op. Det næste skridt er vores.