Sommervejr

Dobbelte skybrud og vand på vejene

Regnen væltede ned flere steder tirsdag - andre slap helt

Friske løbere i Hjørring... Foto: Martin Damgård
Friske løbere i Hjørring... Foto: Martin Damgård

Opdateret kl. 18:39

NORDJYLLAND: Det blev, som meteorologerne lovede: Tirsdag væltede det ned med regn flere steder i Nordjylland.

Ved 16-tiden kunne DMI fortælle, at der var registreret flere skybrud. Det var især i Thy og på Mors samt i et bælte hen over Hannæs, Jammerbugt og dele af Vesthimmerland.

I Thisted-området samt i Aggersund blev der endda registreret dobbelt skybrud, altså mere end 30 mm regn på en halv time.

Sådan så det ud i Thisted og på Mors tidligere tirsdag:

Flere steder er der kommet meldinger om vand på vejene. Det gælder eksempelvis i Aabybro i Jammerbugt Kommune, hvor blandt andet hovedgaden stod under vand, så nogle butikker måtte holde lukket.

Nogle nordjyder er gået helt fri, især i Himmerland og det østlige Vendsyssel. Ved 17.30-tiden havde de kraftigste byger og lynnedslag bevæget sig mod det nordligste Vendsyssel. DMI gør dog opmærksom på, at der stadig kan poppe byger op resten af tirsdagen. Så der er stadig risiko for vand i kældre og på veje. Faktisk er det meget svært at forudsige skybrud:

Også vagtchef Jess Fallberg fra Nordjyllands Politi gør opmærksom på risikoen for aquaplaning. Ved 17-tiden havde politiet dog ikke fået meldinger om trafikuheld på grund af vejret. Derimod var nogle lyskryds i Aalborg gået ud - formentlig på grund af lynnedslag.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden