Kriminalitet

Da han scannede kvindens QR-kode, blev hans konto flået

Ældre herre franarret et større beløb - politi offentliggør signalement

Arkivfoto: Henrik Bo

Opdateret kl. 12:03

Det kan koste dyrt at have hjertet på rette sted.

Det må en 85-årig mand, som er bosiddende centralt i Sæby, sande.

Ved 11-tiden søndag blev han kontaktet på sin bopæl af en kvinde, som sagde, at hun var ved at samle ind til Red Barnet.

Den ældre herre ville gerne give et bidrag - og i den forbindelse blev han bedt om at scanne en QR-kode med sin telefon.

Senere er han blevet opmærksom på, at der er forsvundet betydeligt flere penge fra hans konto, end han indvilligede i - og det er da heller ikke penge, som er gået til Red barnet.

- Der er blevet hævet et større beløb, siger politikommissær Peter Skovbak, Nordjyllands Politi i Frederikshavn.

- Vi hører gerne fra folk, der måtte have fået lignende henvendelser, siger politikommissæren, der oplyser, at man er i gang med at efterforske sagen.

Der er givet følgende signalement af kvinden:

50 år, lidt kraftig, mørkt hår og spraglet tøj.

Hun talte dansk.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden