Erhverv

Virksomhed plaget af tyveri fra vejboder: Nu tager de nye midler i brug

Det understreges, at langt størstedelen af kunderne sagtens kan finde ud af at betale

Føltved sælger kartofler, ærter og jordbær. 
Føltved sælger kartofler, ærter og jordbær.  Arkivfoto: Lars Pauli

Opdateret kl. 17:31

Virksomheden Føltved i Gandrup dyrker og sælger kartofler, jordbær og ærter. En del af deres forretning er baseret på ubemandede boder, hvor man kan holde ind i vejsiden og forsyne sig. 

Det er dog ikke alle, der husker at betale for det, som de tager i boderne. Det har fået virksomheden til at offentliggøre et opslag på Facebook, hvor man skriver, at man fremover vil begynde at kigge videoovervågning  fra boderne igennem, når det kan konstateres, at pengene ikke passer. 

Derefter vil man krydstjekke med betalinger og med et lille kamera i kassen med kontanter. 

Når virksomheden finder frem til dem, der ikke betaler, vil der blive hængt overvågningsbilleder af de personer op i boderne håb om, at nogen kan genkende dem, så virksomheden kan melde de genkendte til politiet. Føltved vil dog sløre ansigtet på personerne, men regner alligevel med, at nogle kan genkende dem ud fra tøj og statur og derefter henvender sig.  

Tove Langkilde Jakobsen, der er ansvarlig for salg, markedsføring og personale ved Føltved, understreger, at langt de fleste af deres kunder sagtens kan finde ud af at betale for deres varer. 

- Det er jo ikke fordi, de fleste stjæler. Det er jo et meget lille antal. Men det er alligevel belastende, at de ikke kan finde ud af at gøre det ordentligt, siger hun. 

Det kan jo være ulovligt at offentliggøre overvågningsbilleder. Hvad tænker du om det? 

- Det er altså også ulovligt at stjæle. Vi slører ansigtet på dem, så man ikke kan genkende dem, siger Tove Langkilde Jakobsen. 

Føltved har eksisteret siden 1994, og virksomheden har både bemandede og ubemandede boder, som primært befinder sig i Nordjylland. 

Ligesom virksomheden også leverer jordbær og grønt til en lang række dagligvareforretninger i Nordjylland.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden