Vejret

Voldsom blæst: Forhøjede vandstande i Limfjorden

Blæsevejret tager først af hen på mandag eftermiddag forudser DMI

Vandstanden - specielt i den vestlige del af Limfjorden - vil igen i dag gå pænt over det normale. Foto: Ritzau/Scanpix
Vandstanden - specielt i den vestlige del af Limfjorden - vil igen i dag gå pænt over det normale. Foto: Ritzau/Scanpix Ritzau Scanpix

Opdateret kl. 07:30

NORDJYLLAND: Selv om vinden natten til mandag igen tog til, så har det ikke medført alvorlige episoder med væltede træer eller tage, der er blæst af bygninger.

Hos Nordjyllands Beredskab har man ikke haft en eneste hændelse, der har drejet sig om det blæsende vejr, der har fejet hen over landsdelen og det øvrige Danmark.

Men den kraftige vind fra søndag formiddag tog også noget af i løbet af søndag eftermiddag.

Men natten til mandag tog vinden fart igen - særligt i Nordvestjylland.

Her ventede DMI fra sidst på natten op til stormende kuling fra sydvest med vindstød af stormstyrke, og den voldsomme blæst ventes først at tage af i løbet af mandag eftermiddag.

I resten af landet bliver det knap så blæsende.

Den kraftige vind fra sydvest og vest vil resultere i forhøjet vandstand, og som prognoserne ser ud lige nu kan vandstanden i Vadehavet nå op mellem to en halv og tre meter over de normale vandstande, mens den centrale vestkyst når op mellem to og to en halv meter over daglige vande

Efterhånden vil vandet også stige i den vestlige del af Limfjorden - her dog kun op til 120 til 160 centimeter over de normale vandstande.

Det er ifølge DMI en meget kraftig jetstrøm, der i øjeblikket ligger over Atlanterhavet og har dannet dybe og kraftige stormlavtryk mellem Island og Skotland.

Også mandag tager lavtrykkene turen ind mod den centrale del af Skandinavien. På sydsiden af lavtrykkene blæser det kraftigt og det er blandt andet det, vi ifølge DMI får at mærke i Danmark her i løbet af mandagen.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden