Fodbold

Nordjyllands bedste

140 spillere dystede om nordjyske mesterskaber.

Hobro og Asaa dystede mod hinanden i U14 drenge. De to hold spillede 3-3. Foto: Henrik Louis
Hobro og Asaa dystede mod hinanden i U14 drenge. De to hold spillede 3-3. Foto: Henrik Louis

Klask. Det går hårdt til, når der spilles indendørs fodbold. Det er ikke altid kun bolden, der rammer banderne. Det sker også, at spillerne ryger ind i banderne. Men spillerne er hurtigt på benene igen. Asaa Hallen dannede i weekenden rammen om den nordjyske mesterskaber i indendørs fodbold for U14 og U17 hold. Der spilles i fem puljer, og omkring 140 spillere dyster. Der er mange kammerater, forældre med flere til at kigge på og heppe. Det et efterhånden en tradition, at Asaa Hallen lægger gulv til mesterskaber. - Der er gode forhold i Asaa, og her fik vi en fantastisk service og behandling, siger Keld Pedersen, Brønderslev, der er DBU Jyllands repræsentant til stævnet. Han skal påse, at alt går efter planen, og afgøre eventuelle tvistigheder, der kan afgøres her og nu. - Vi er nødt til at træffe afgørelse her og nu, for de to hold skal videre til de jyske mesterskaber om to uger, fortæller Keld Pedersen. - Har et hold benyttet en ulovlig spiller, kan vi dog ikke behandle en anke på stedet. Så skal vi se på holdkort fra tidligere kampe. Halinspektør Tommy Jensen er også glad for at have DBU Jylland i hallen. Han sørger for, at der er tidtagere med mere. Emil Kjeldsen er med på Asaas U14-hold. - Jeg har spillet fodbold siden jeg var tre år, fortæller Emil Kjeldsen. Han spiller udendørs fodbold i Sæby, men indendørs i Asaa. -Man går hårdere til hinanden i indendørs fodbold. Man slås mere, fortæller han. - Vi vil jo alle gerne sikre os en plads til de jyske mesterskaber, siger han. I U14 A vandt Hobro, men Asaa sikrede sig en andenplads. I U17 drenge B vandt Hobro med Hadsund på andenpladsen. I U17 drenge A blev det til en sejr på 5-3 til Saltum-Ingstrup-V. Hjermitslev, der slog Hobro IK 5-3. De jyske mesterskaber spilles i weekenden 4.-5. februar i Kolding. Der er tale om et to-dages stævne. De to bedste fra hver pulje skal til jyske mesterskaber. 11. februar er der igen nordjyske mesterskaber i Asaa. Denne gang for piger.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden