Motorveje

Nordjyllands farligste vej

Den farligste vejstrækning i Nordjylland er E45 ved Frederikshavn. På den firesporede vej mellem motorvejen og byen er syv mennesker omkommet de seneste 11 år og mindst 20 kommet til skade.

1) E45 ved Bangsbostrand. Der er hastighedsbegrænsning på 70 km/t på den firsporede vej det sidste stykke ind mod Frederikshavn. Alligevel køres der stærkt. Politiet mener, løsningen er en rundkørsel ud for Bangsbostrand ved Sæbyvejs afslutning. Foto: Kim Dahl Hansen

Efter den seneste dødsulykke i november har Frederikshavn Kommune haft møde med Vejcenter Nord (Vejdirektoratet) og politiet om, hvad der kan gøres. Politiet foreslår en rundkørsel ved Sæbyvejs udmunding i E45 i det sydlige Bangsbostrand, og forslaget støttes af Frederikshavn Kommune. Rundkørslen vil tvinge bilisterne til at løfte speederfoden og rundkørslen vil samtidig synliggøre, at bilister, der kommer fra syd, er på vej ind i bymæssig bebyggelse. Vicedirektør Karsten Thorn, Frederikshavn Kommune, siger, at det er svært at finde et entydigt svar på, hvad det er, der går galt for bilisterne på strækningen. Derfor er det også vanskeligt at pege på forbedringer, der nytter, Men sikkert er det, at farten ofte er for høj. Læs hele historien om sorte trafikpletter i mandagens frederikshavnudgave af dagbladet NORDJYSKE Stiftstidende.