Nordjyllands Idrætsefterskole Stidsholt har søgning to år frem

Skolevæsen 26. september 2005 06:00

STIDSHOLT: Nordjyllands Idrætsefterskole - Stidsholt - ved Sæby har rigtig stor søgning af nye elever. - Det tegner ganske lyst for fremtiden. Vi har plads til knap 100 elever, og der er enkelte pladser tilbage til næste år, fortæller forstander Gorm Brandborg Larsen. Han kan også glæde sig over tilmeldinger også til det efterfølgende skoleår. - Det er nyt for os, at der to år frem er så stor søgning, og det skyldes jo nok vores satsning på idrætten. - Vi har en del elever fra Sjælland, fra Grønland, Færøerne og Norge, siger en tilfreds forstander. Som optakt til efterskolernes dag i går var der fællesweekend, hvor eleverne var på skolen, og hvor forældrene også overnattede på skolen med en række fælles aktiviteter. - Det har været rigtig hyggeligt, og vi har det det ganske fornøjeligt sammen, siger skolens leder.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...