Nordjysk AF-medarbejder gik med til diskrimination

Stormløb mod AF-kontorer, som accepterer krav om rent dansk arbejdskraft - arbejdsministeren fordømmer

En medarbejder på Arbejdsformidlingen i Nordjylland har accepteret et krav fra fra en arbejdsgiver, som forlangte anvist arbejdskraft med etnisk ren dansk baggrund. Dermed befinder den nordjyske arbejdformidling sig i det kedelige selskab med 21 andre danske AF-kontorer, som også faldt i fælden, da en fingeret arbejdsgiver fra TV2's Dags Dato forleden ringede rundt og stillede klart diskriminerende og dermed ulovlige krav. - Det er ikke acceptabelt, fastslår arbejdsformidlingschef Anders Hesselholdt. - Som offentlig myndighed skal skal vi naturligvis overholde reglerne.Nu skal vi finde ud af, hvad der præcist er foregået, og det vil blive indskærpet overfor alle medarbejdere, at diskrimination ikke må finde sted. Afdelingscherferne havde lejlighed til at drøfte sagen, da ade i går var samlet på Læsø til planlægningsmøde for det kommende år. Anders Hesselholdt afviser samtidig, at den diskrimination sortering i arbejdskraft med dansk og anden etnisk baggrund er en del af hverdagen på AF Nordylland. - Vi møder ikke sådanne krav fra arbejdsgiverne. Det er mig bekendt første gang. - Og straks gik det galt? - Ja, tilsyneladende. Hoveder skal rulle Afsløringen i TV2 søndag har rejst politisk storm. Både Enhedslisten, og Socialdemokratiet mener, at diskrimination af etnisk arbejdskraft på landets arbejdsformidlinger bør koste hoveder, og beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) siger, at han er ked af sagen. Derimod finder Dansk Folkeparti det helt i orden af AF imødekommer et ulovligt ønske fra en arbejdsgiver. -Man skulle tro, at de ansatte (på arbejdsformindlingerne red.) ikke fulgte med i den lovgivning, de får besked på. Ikke mindst i og med at vi har implementeret EU-direktiverne om forskelsbehandling på arbejdsmarkedet. Ufatteligt, siger den socialdemokratiske ordfører Anne-Marie Meldgaard. Ked af det Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) tager afstand fra AFs villighed til at bryde loven. - Det hører ingen steder hjemme. Vi har love og regler, der siger, at AF skal formidle kvalificeret arbejdskraft, og at der ikke skal diskrimineres, siger Claus Hjort Frederiksen. Integrationsminister Bertel Haarder (V) siger , at han er helt enig. - Men ingen må tro, at den typiske danske arbejdsgiver opfører sig på den måde, at de kun vil have såkaldt hvide ansatte. Den typiske danske arbejdsgiver vil have den bedst mulige arbejdskraft. Og de private arbejdsgivere er meget bedre til at ansætte udlændinge end de offentlige arbejdsgivere. Derfor synes jeg, vi skal lade være med nu at komme med generelle fordømmelser af de private arbejdsgivere, siger Bertel Haarder. Han vurderer, at langt de fleste gerne vil ansætte udlændinge.