Nordjysk bladmand i Operation X

En af hovedpersonerne med stribe af konkurser bag sig i program med titlen ”De kreative forretningsfolk”

Tv-udsendelsen Operation X sætter i aften fokus på Anders Bruun og hans forretnings-metoder. Arkivfoto <i>Pressefotograf Henrik Bo</i>

Tv-udsendelsen Operation X sætter i aften fokus på Anders Bruun og hans forretnings-metoder. Arkivfoto Pressefotograf Henrik Bo

AALBORG:Bladudgiver Anders Bruun fra Aalborg har en af hovedrollerne, når TV2 i aften sender OperationX-programmet ”De kreative forretningsfolk”.

Det skriver NORDJYSKE Stiftstidende mandag.

Programmet beskæftiger sig med erhvervsfolk med konkurser på samvittigheden, og en opgørelse lavet i anledning af programmet viser, at Anders Bruun inden for de sidste 12 år er nummer 21 i Danmark, når det gælder antallet af konkurser.

NORDJYSKE Stiftstidende har tidligere beskrevet Anders Bruuns mange konkurser, som har givet kreditorer tab på millioner af kroner, uden at det har påvirket udgivelsen af Appetize og Business Class, som de mest kendte af magasinerne hedder.

Tre konkurser på et år

Tv-programmet bliver i øvrigt sendt på et tidspunkt, hvor Anders Bruun står med en helt frisk konkurs. I fredags blev der på et møde i skifteretten nemlig afsagt konkursdekret over selskabet MediaX ApS., og dermed er Anders Bruun oppe på tre konkurser inden for det seneste år. I maj gik selskabet ApS af 1.2.2011 konkurs - med milliongæld. I september var det Forlaget MediaX ApS og nu altså MediaX ApS.

Programmet begynder 20.55.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.