Nordjysk deling i testkamp

FC Hjørring og Hobro delte i lørdagens testkamp, mens Blokhus FC fik stryg af Skive.

Christian Christiansen. FC Hjørrings målscorer i den næstsidste testkamp. Foto: Bente Poder

Christian Christiansen. FC Hjørrings målscorer i den næstsidste testkamp. Foto: Bente Poder

På mål af henholdsvis Kian Christensen for gæsterne og Christian Christiansen for hjemmeholdet endte kampen mellem Hjørring og Hobro begge fra 2. division vest 1-1. For gæsterne var der tale om den sidste test inden sæsonpremieren mod OB's SAS-Liga reserver, mens Hjørring spiller testkamp igen tirsdag aften. Blokhus FC - også at finde i 2. division vest - spillede også sin sidste testkamp lørdag, inden sæsonpremieren mod oprykkerne fra Tjørring, og det blev til et nederlag på 3-0 ude mod 1. divisionsholdet Skive.