Militær

Nordjysk deltagelse i slaget om MKII-skibe

AALBORG:Seks danske værfter har givet tilbud på en nybygningsserie til Søværnet, og mindst et nordjysk værft, Danyard Aalborg har givet tilbud på de seks såkaldte MK II-skibe. Derudover menes Danish Yacht i Skagen at være med i slutrunden, og dermed er der både på nordjysk og nationalt hold lagt op til et tæt opgør om prisen. Og det kommer meget tilpas for Birger Lous-Willerup, indkøbschef ved Søværnets Materielkommando. - Vi står i en situation, hvor der ikke er mange penge at gøre med, og der er jo ikke just lagt op til ekstrabevillinger på de kommende års budgetter. budvi skal næppe forvente, at vi fålagt op til hård konkurrenceI næste uge afgøres det, om det bliver Danyard Aalborg eller en af de syv andre tilbudsgivere, der får ordren på seks såkaldte MK1-fartøjer til det danske søværn. For det mandskabsmæssigt stærkt reducerede værft i Aalborg vil opgaven betyde omkring tre års arbejde for omkring et halvt hundrede mand. vil ikke på forhånd give noget bud på Danyards chancer. - Og den sagsbehandler, der sidder med udbuddet, vender først tilbage på mandag, men så er jeg også overbevist om, at der vil foreligge en afgørelse i løbet af ugen, siger Birger Lous-Willerup. På Danyard Aalborg siger direktør Torben Erikstrup, at man er helt rustet til at påtage sig opgaven, selv om arbejdsstyrken i øjeblikket er nede på 12-15 mand i forbindelse med en renoveringsopgave på en coaster, der ligger i værftets tørdok. - Og nærmest endnu mere parat er vi til at gå i lag med den lidt større MKII-type, som kommer i udbud til august. Den passer fantastisk godt til os, siger Torben Erikstrup, der i øvrigt ser fortrøstningsfuldt på værftets overlevelse. - Selv om vi kører på lavt blus, så har får vi hele tiden nye opgaver ind, og vi satser meget på ordrer i den militære afdeling, i øjeblikket med reparationsarbejder på Flådestation Frederikshavn, fortæller værftsdirektøren. Når talen falder på værftets civile speciale inden for luksusyachts, bliver Erikstrup en smule forbeholden. - Vi forsøger skam hele tiden, og vi har god støtte fra Royal Denships Peter Johansen, så der er næsten hele tiden samtaler i gang med potentielle købere. Men det er også en langsom proces, og mange tager tilløb i flere omgange, før de beslutter sig. Så man skal aldrig glæde sig for tidligt i den sammenhæng. Erikstrup påpeger, at hos store udenlandske yachtværfter som det tyske Lürsen, Amel i Holland og det engelske Davenport står kunderne på det nærmeste i kø for at få bygget nye skibe. - Men de har jo altså også årtiers erfaring bag sig. Det tager tid at blive et kendt navn i den branche, og selv om vi har fået et rigtig godt ry internationalt, så er vi stadig et relativt nyt navn for de fleste, der skal ud og have bygget en ny yacht, siger Torben Erikstrup og afviser i samme åndedrag, at kunderne skulle få kolde fødder ved mødet med et næsten menneskeløst værft. - De kan se, at vi har faciliteterne, og så ved de også, at v i kan finde de rette folk i det øjeblik, der bliver brug for det, understreger han.