Håndbold

Nordjysk duo på strandlandshold

mette kjærsgaard fra Frederikshavn Fox er med på det første landshold i beachhåndbold under DHF.Foto: Bent Jakobsen.

mette kjærsgaard fra Frederikshavn Fox er med på det første landshold i beachhåndbold under DHF.Foto: Bent Jakobsen.

NORDJYLLAND:To spillere fra Frederikshavn Fox og to fra TST Hjørring er med på det første landshold i beach-håndbold udtaget under Dansk Håndbold Forbund. Landstræner Morten Holmen, der også er cheftræner i Fox, har udtaget en trup på 14 spillere til samlinger i Århus 4.- 5. juni og i Odense 10. og 12. juni. Fra Frederikshavn Fox er udtaget målvogter Hanne Frandsen og Mette Kjærsgaard, mens TST Hjørring har fået Rikke Vestergaard og Camilla Søndergaard med i truppen. Kvindelandsholdet i beach-håndbold ser således ud: Hanne Frandsen, Frederikshavn Fox, Line Gyldendløve, Bjerringbro FH, Carina Friis, BK Ydun, Sisse Jongberg, BK Ydun, Mai-Britt Laursen, Bjerringbro FH, Lise Binger, KIF Vejen, Rikke Vestergaard, TST Hjørring, Karina Mikkelsen, Bjerringbro FH, Mette Kjærsgaard, Frederikshavn Fox, Mari-Ann Laursen, Bjerringbro FH, Charlotte Højfeldt, KIF Vejen, Camilla Søndergaard, TST Hjørring, Susan Andersen, GOG og Karen Hjorth, BK Ydun. - Den officielle trup til EM i Larvik 22.- 28. juni skal skæres ned til ti spillere, men det behøver ikke ske før ved selve mesterskabet, siger Morten Holmen. - Vi får ingen testkampe med landsholdet før EM, men på diverse klubhold kommer spillerne til at spille en del kampe i den kommende tid ved de forskellige stævner rundt i landet inden finalestævnet i Nyborg om det danske mesterskab. Også på herresiden er der udtaget et dansk beach-landshold, men ingen nordjyder er blandt de 12 udtagne.