Nordjysk efterskole på tvangsauktion

Svankjær Efterskole ved Nationalpark Thy kommer under hammeren

Svankjær Efterskole kommer på tvangsauktion. Arkivfoto: Diana Holm

Svankjær Efterskole kommer på tvangsauktion. Arkivfoto: Diana Holm

SVANKJÆR:Sidste år gik Svankjær Efterskole ved Nationalpark Thy konkurs, og nu kommer skolen på tvangsauktion.

Det oplyser boligsiden Boliga.

Tvangsauktionen finder sted tirsdag 4. juli ved Fogedretten i Holstebro.

Ifølge Boliga består den tidligere efterskole på Hedegårdsvej af hele 13 forskellige bygninger. Det er lige fra værelsesfløj over idrætshal, ridehal og undervisningslokaler til køkken og spisesal.

Alt sammen ligger på en 34.552 kvadratmeter stor grund. Ejendomsværdien er sat til 12,3 millioner kroner.

Tilbage i januar var borgere samlet til møde på efterskolen og kom med bud på, hvad den store ejendom kan bruges til. Lokalt håber mange på, at der atter kommer lys i vinduerne.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.