Nordjylland

Nordjysk grib er rejst sydpå

Dansk sommer var heller ikke noget for gåsegribben - den er fløjet til Italien...

Gåsegribbe ved Poulstrup Sø. Arkivfoto: Torben Hansen
Gåsegribbe ved Poulstrup Sø. Arkivfoto: Torben Hansen

Opdateret kl. 08:18

NORDJYLLAND: Efter det sensationelle besøg af en flok på op til 34 gåsegribbe i Himmerland i dagene 26.-29. juni, er gribbene tilsyneladende vendt tilbage til artens normale udbredelsesområde. Ringmærkningscentralen ved Statens Naturhistoriske Museum i København oplyser i et nyhedsbrev, at den ringmærkede gåsegrib fra Spanien, der blev fotograferet 26. juni i Himmerland sammen med mindst 27 artsfæller, forleden blev set i Italien.

Den ringmærkede gåsegrib blev efter sin jyske visit således fotograferet 15. juli ved en fodringsplads for gribbe ved byen Forgaria di Friuli i det nordøstlige Italien. Gribben har således fløjet mindst 1.195 km mod syd på 19 dage.

Arkivfoto: Torben Hansen

Både i Nordjylland og i Italien blev gribben fotograferet så tæt på, at ringen kan aflæses på billederne.

Gåsegribbens normale udbredelsesområde er Sydeuropa, Nordafrika og Mellemøsten. Yngre ikke-ynglende fugle kan om sommeren strejfe mod nord, og i de senere år er der set et stigende antal gåsegribbe i Holland og Tyskland, formentlig som følge af en kraftig vækst i den spanske bestand, der er den største i Europa.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden