Aalborg

Nordjysk it-system bruges i jagten på kriminelle

Kriminalitet kan afsløres på nettet, hvis man ved hvordan. Det gør Aalborg-firmaet D4Tec

Karl Therkildsen har arbejdet med it på direktørniveau i 25 år. I de senere år har det drejet sig om D4Tec, som sælger sine produkter under navne som D4Search, D4Watch og snart et nyt produkt ved navn Moodmango. Foto: Martin Damgård

Karl Therkildsen har arbejdet med it på direktørniveau i 25 år. I de senere år har det drejet sig om D4Tec, som sælger sine produkter under navne som D4Search, D4Watch og snart et nyt produkt ved navn Moodmango. Foto: Martin Damgård

AALBORG:Terrorister og andre kriminelle benytter sig også af sociale medier, men hvis man vil lede efter deres kommunikation, svarer det mildt sagt til at finde nålen i den berømte høstak.

Det skyldes først og fremmest mængden af information, der skal trawles igennem. Eksempelvis lægges der 350.000 tweets op på Twitter. Hvert minut.

Men her kommer Aalborg-firmaet D4Tec ind i billedet.

Firmaet har udviklet it-værktøjer, som kan gå på jagt i de sociale medier ikke blot efter mistænkelige ord, men også deres synonymer, efter personer, sammenhænge og hensigter.

Det er lige sådan noget, som politi, efterforskningsorganisationer og sikkerhedsfirmaer efterspørger, og det fik D4Tec bevis for, da man for et par uger siden deltog i en international politikonference i Rom.

- Deltagernes interesse for vores system virker særdeles lovende. Det, vi har udviklet, er noget der efterspørges, da der er et stort behov for at få overblik over alt det ulovlige, der foregår på nettet, fortæller administrerende direktør Karl Therkildsen fra D4Tec.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.